Høringssvar vedrørende Restaurations- og nattelivsplan
Oprettet:
3. juni 2017
Svarnummer:
87
Indsendt af
Kirsten Andersen
Postnr.
1424
By
København K
Høringssvar
Det er vigtigt, at man som borger kan få kontakt til det offentlige hele døgnet, hvis man gerne vil klage over støj.
Det er vigtigt, at støjklager følges op, og det må meget gerne offentliggøres, hvor og hvornår der blev klaget. Måske kan det give antydning af, hvilke områder der er mest plaget, og at man derfor kan følge op med præventive tiltag.
Alle bevillingshavere skal kunne "straffes", hvis de ikke overholder regler om støj og møg udenfor egen forretning. "Straffen" kan f.eks. bestå i, at de fratages alkoholbevillingen i en nærmere bestemt periode på en-flere uger eller måneder.
Opstilling af udendørs stole og borde er ved at tage overhånd. Kan der laves retningslinjer, som kan forstås og overholdes?
Det virker som om at jeg som skatteyder betaler forretningernes ude-område. Det er også vigtigt, at man som kørestolsbruger, barnevognsskubber og voksen med et barn i hånden kan komme forbi på fortovet, når man passerer en cafe el. lign., uden at man skal ud på cykelsti eller kørebane eller i kanalen.
Venlig hilsen.