Ottiliavej 3

Etablering af aktivitetslokaler til flygtninge ”Welcome House”

Høringstype

Byggesager

Område

Valby

Tidsperiode for høringen

26. oktober 2017 til 20. november 2017

Sagsnummer

700987

Indsendelsesfrist for høringssvar

20. november 2017

Høring ikke åben

Naboorientering

Center for Bygninger har modtaget en ansøgning om tilladelse til at etablere aktivitetslokaler / klublokaler ”Welcome House” til flygtninge i stueetagen på adressen Ottiliavej 3. 

”Welcome House” etableres som en integreret del af Københavns Kommunes midlertidige opholdssteder for nyankomne flygtninge, idet ”Welcome House” er indrettet som aktivitets- og mødested i stueetagen i den bygning, hvor de midlertidige boliger er indrettet. 

Det er hovedsageligt flygtninge, som er midlertidigt indkvarteret på Ottiliavej 1-3, der vil benytte ”Welcome House”.

Lokalplanforhold
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 17 ”Toftegårds Plads”. Den ansøgte anvendelse kræver dispensation fra lokalplanen.

Høringssvar
De personer/virksomheder i området, som Teknik- og Miljøforvaltningen har vurderet er berørt af det ansøgte projekt, har modtaget et orienteringsbrev, jf. planlovens § 20. De høringssvar, som Teknik- og Miljøforvaltningen modtager inden for orienteringsperioden, vil efterfølgende indgå i den videre sagsbehandling.

Høringssvar fra personer/virksomheder, som ikke har modtaget et orienteringsbrev, vil ikke kunne forvente at få behandlet eventuelle bemærkninger i samme omfang, som et høringssvar fra de personer/virksomheder, der har modtaget orienteringsbrevet.

Eventuelle bemærkninger skal være modtaget senest den 20. november 2017, hvorefter vi vil træffe en afgørelse i sagen.

Kontakt