Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Handleplan for kulturhuse og biblioteker 2025-2028
Høringstype
Område
Tidsperiode for høringen
KUBI-planen 2025-2028 har fire overordnede målsætninger:
- Stærke lokale samlingspunkter
- Nye deltagere i aktiviteterne
- Flere læselystne københavnere
- Flere kulturaktive københavnere.
Planen har til formål at konkretisere Kultur- og Fritidspolitikkens ambition om at gøre byens kulturhuse og biblioteker til stærke lokale samlingspunkter i bydelene. Ved at sammentænke biblioteker og kulturhuse skal der skabes et stærkere og mere sammenhængende lokalt kulturtilbud, hvor flere københavnere får mulighed for at deltage i kulturlivet.
Planen tager desuden afsæt i en by, der vokser, og hvor der skal leveres kultur til stadigt flere københavnere. Med KUBI-planen fastlægges de kommende års prioriteringer (indsatserne) for det kommunale kulturtilbud i København.
KUBI-planen 2025-2028 er blevet til på baggrund af en omfattende inddragelse af lokaludvalg, interessenter, borgere og kulturaktører på tværs af byen.
Din mening er vigtig for os
Kultur- og Fritidsudvalget vil gerne have dine bud på, hvordan vi sikrer københavnerne et rigt kultur- og fritidsliv med biblioteker og kulturhuse som lokale samlingspunkter. Derfor har du nu mulighed for at give din mening til kende om Københavns Kommunes nye Kulturhus og biblioteksplan 2025-2028.
Du kan bidrage ved at afgive et høringssvar her på siden senest udgangen af den 6. januar 2025. Dit høringssvar vil efterfølgende blive taget med i den videre politiske behandling i Kultur- og Fritidsudvalget.