Oprettet: 30. august 2023
Svarnummer:
95

Indsendt af

Kristina Rasmussen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Kære Københavns Kommune Jeg er stor tilhænger af projektet. Det er utrygt at krydse vejen i det store og uoverskuelige vejkryds, så det ville være en stor fordel både at udnytte pladsen med et hyggeligt sted og gøre stedet mere sikkert. Noget jeg vi i vores familie ville sætte pris på var, hvis der kunne skærmes mere for biltrafikken. Til trods for de ellers gode, tidligere tiltag med at etablere bum i Thorsgade - kører bilerne stadig meget stærkt i Thorsgade, som er en forholdsvis trafikeret gade. Jeg ville ønske, at Thorsgade kunne ensrettes for bilister (mellem Mimersgade og Jagtvej - i relation til projektet), eller at Thorsgade kunne lukkes af ud mod Jagtvej. Den lukkede stump af Guldbergsgade ud mod Tagensvej, har givet en hyggeligt og rolig atmosfære mellem Guldbergs Plads og Tagensvej - som vores (forhåbentligt) nye område ved Ydunsgade også har potentiale for at kunne opnå. Yderligere er et ønske, hvis projektet, og der grønne område kunne udvides en smule, så det fyldte hele 'enden' af Ydunsgade ud mod Thorsgade. Altså hvis Ydunsgade blev lukket af mod Thorsgade. Et ønske om et fodgængerfelt fra det nye, grønne område ved enden af Ydunsgade og over Thorsgade er også til stede. I myldretiden er det ikke rart at skulle krydse gaden med børn.