Oprettet: 31. august 2023
Svarnummer:
111

Indsendt af

Caroline Fricke Jensen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Jeg bor med udsigt ud til krydset mellem Thorsgade og Ydunsgade og ville opleve det som en kæmpe gave, hvis vejen bliver beriget med et grønt område. Krydset er åbent og forvirrende, og der opstår ofte situationer hvor bilister og cyklister nær ramler ind i hinanden. Det er en oplagt plads og mulighed for at berige nabolaget med et grønt område, hvor der er plads til fritid, god udsigt og lidt natur inde i byen. Desuden ville det understøtte Københavns overordnede målsætning om at appellere mere til cyklister end bilister, hvis der gøres plads til cykelstativer og trafikken bliver skærpet. Det ville være en skam at lade pladsen gå til spilde ved at bevare et åbent, ucharmerende og potentielt farligt kryds, og derfor er jeg stor tilhænger af planen for et grønnere Thorsgade/Ydunsgade.