Høringssvar vedrørende Skitseforslag for Provstevej

Oprettet: 31. august 2023
Svarnummer:
56

Indsendt af

Viktor Mortensen

Postnr.

2400

By

København

Høringssvar

Super spændende projekt, der har stor lokal opbakning! Bydelen har et stort potentiale for at skabe nogle virkelig interessante og grønne gade- og byrum, men i øjeblikket sander alt til i den tiltagende biltrafik, så det er opløftende med et projekt, der endelig forsøger at anskue gaderummet som et sted for mennesker. Det er dog helt centralt i den sammenhæng, at transformationen ikke bare bliver midlertidig med små plantekasser hist og her - som det så ofte bliver til i bydelen - men i stedet får en mere blivende karakter med større træer, egentlige plantebede i terræn og robust byrumsinventar. Man kunne desuden også ønske sig, at der etableredes egentlige hævede vejflader på tværs af både Thoravej og Theklavej, da begge disse veje ikke har nogle vejbump og derfor også lider under meget hurtigtkørende biler.