Høringssvar vedrørende Skitseforslag for Poppelgade

Oprettet: 30. august 2023
Svarnummer:
44

Indsendt af

Emil Ellesøe Ditzel og Dorthe Schmidt Schou

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Hej Kommunen,
Sikke et herligt projekt. Det er vi meget store tilhængere af, og vi ville være meget villige til selv at hjælpe med vedligehold og hvad det ellers måtte kræve. 
Vi er overbeviste om at projektet her vil leve op til sin intention om at skabe mere byliv. Det er tydeligt at folk gerne opholder sig på gaden, når vejret er til det. Folk sidder på trappestenene eller læner sig op af muren, selvom det ikke umiddelbart er designet til det. En forklaring er måske, at både baggårdene og lejlighederne i gaden er ret små og mørke og derfor søger folk andre steder hen. (I hvert fald i vores ejerforening, som fylder næsten hele den ene side af gaden). 
Selv bor vi på hjørnet af Møllegade og Poppelgade på den side af gaden, hvor der i skitseforslaget er chaussesten. Man kunne med fordel lægge et lavt bed (eller anden form for lav chikane) helt ude på hjørnet i stedet for chaussesten, hvis det ikke skal blive til en defacto parkeringsplads. Det er det netop i dag, hvor mange biler holder der i kortere eller længere tid, selvom det er ulovligt. Rent trafiksikkerhedsmæssigt dækker det for udsynet til modkørende, når man skal dreje. Vi vedhæfter markering af det omtalte område.
Mange tak for at overveje vores gade. Vi håber meget, at det bliver til noget.