Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 6. februar 2015
Svarnummer:
622

Indsendt af

sebastian dragelykke

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Jeg er som forældre til en 7 årig i 0. klasse og et vuggestuebarn meget bekymret for udsigten til kæmpe fritidshjem og klubber. Jeg er utroligt glad for at mit barn og os forældre kender navne og ansigter på de voksne på fritidshjemmet og at de kender os. I forbindelse med legeaftaler har vi flere gange været på Ørestadens skole/fritidshjem for at hente, og det virker utroligt upersonligt, fx. siger børn og voksne ikke farvel til hinanden men tjekker ind og ud, ect. Jeg savner at der ligger noget empiri bag beslutningen som også forholder sig til børnene og ikke kun økonomi. Hvad er erfaringerne fra de mega fritidshjem der er nu, fungerer de, er børnene trygge, er de voksne glade for at arbejde der ect. Jeg er desuden bekymret for den topstyring og ensretning af tilbudene til os forældre og vores børn, som unægteligt komme til at være resultatet af dette indgreb. Jeg synes det er en stor demokratisk styrke at der er forskellighed, ikke kun i de familier og børn der mødes i folkeskolen og fritidsordninger, men også i selve den forskellighed der ligger i de forskellige måder som skolerne og fritidshjemmene griber det an på. Nu er skolerne lige blevet ændret rigtigt meget og effekten er endnu ikke afklaret og erfaringer ikke samlet op endnu. Plus at det skete på et grundlag der ikke inddragede dem den påvirkede mest, nemlig lærerne og eleverne. Jeg synes det er meget vigtigt at en kommende reform at strukturen i fritidsordningerne i København, får lov at tage den tid det tager at inddrage og hører alle parter, på en ordentlig og fair måde. Min sidste bekymring er det økonomiske, dels at dette er en kamufleret spareøvelse, udfra tankegangen at større altid er billigere (dette er ikke tilfældet, større kræver fx. typisk også større administration og flytter dermed penge fra børn til kontor) og dels at der for at opnå disse sammenlægninger skal bruges en masse penge på nybyg og faciliteter som kunne være brugt på varme hænder og nærvær. På baggrund af ovenstående håber jeg ikke at I arbejder videre med dette forslag, men i stedet stopper op og overvejer og undersøger hvilken type institutioner der er bedst for børnene og om der mon kan være forskel på at være børn i et fritidshjem med 44 børn og et fritidshjem på 400 børn.