Høringssvar vedrørende Lergravsvej - Supplerende høring

Ligesom mange af de tidligere indsendte høringssvar medgiver vi gerne, at der er sket nogle forbedringer fra det første, fuldstændigt hensynsløse Skanska-forslag til det nuværende lokalplansoplæg. Der er dog stadigt stort potentiale for at gøre forslaget bedre for både nuværende og fremtidige beboere i området. De oprindeligt vedtagne vest-øst-gående grønne kiler er nu reduceret til én enkelt og som Øresundsgruppen også fremfører, er kilerne stadigvæk sløjfet mellem Øresund Strandpark etaperne 2-3 og 4-5. Ligeledes er der stadig store skyggegener både for naboerne mod øst og mod nord, grundet byggeri parallelt med skellet og højere end nabobebyggelserne. Omfanget af disse skyggegener er dog stadig meget uklart fordi Henning Larsens tegnestue igen er sluppet afsted med at udarbejde et meget begrænset materiale. Et materiale som tydeligvis er utilstrækkeligt til at belyse problemstillingen. Manglende skyggediagrammer var noget af det, som udløste flest protester i første høring, men skyggediagrammer – eller borgere – er desværre ikke blandt de emner, som hverken forvaltningen eller Skanska tager særligt alvorligt. Når man som Skanska meget gerne vil bygge så tæt på naboerne, kunne man som minimum forvente, at man ikke tillod byggeri højere end de tilstødende bygninger hele vejen langs skellet, både mod øst og mod nord. Et andet alternativ, som kan være med til at mindske generne for naboer er en sænkning af bebyggelsesprocenten, eventuelt fra 140 % til 120 %, som foreslået af Radikale Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Forståeligt nok havde Skanska ikke lyst til at udarbejde et sådant forslag og desværre gad forvaltningen ikke. Amager Øst Lokaludvalg har tidligere anfægtet den beregningsmodel, som ligger til grund for de påståede 140 % og det har også for almindelige borgere været umuligt at få oplyst, hvad bebyggelsesprocenten for nybyggeriet isoleret set vil være. Dette skyldes, at forvaltningen gemmer sig bag en teknokratisk undskyldning om, at procenten SKAL beregnes for et større område. Da de andre områder har bebyggelsesprocenter på hhv. 110 % og 130 %, er bebyggelsesprocenten for nybyggeriet langt, langt højere, men det sande svar kender kun Skanska. Forvaltningen begrunder den tætte og høje bebyggelse med ”højderne på nyere bebyggelser i området”. I dette tilfælde er ”begrunder” nok for stort et ord, for som vi forhåbentligt alle lærte som børn er ”plejer” ikke noget argument. Forvaltningens andet argument er skyggediagrammer, som ikke er udarbejdet i et omfang, der kan danne grundlag for andre beslutninger end ”retur til afsender”. Derudover har Skanska fået Henning Larsen til at tegne et ”komfort”-diagram – som ingen kan forstå eller få lov at stille spørgsmålstegn ved – som tilsyneladende skulle vise, at vi alle bliver meget gladere, når de har fået lov til at bygge deres monstrum, indeholdende bl.a. et 42 meter højt erhvervsbyggeri midt i et boligområde. Dette diagram vejer tungere for forvaltningen end de 200 protester fra borgere, som helst vil være fri og i stedet have den lys og luft, som de i sin tid har indgået aftale med Skanska om. At kommunen tilsyneladende allerede er ved at anlægge den smallere sti lang Amagerbanens trace (som kommunens eget lokaludvalg jf. tidligere høringssvar føler sig dårligt informeret om) kunne - sammenholdt med forvaltningens manglende vilje til at udarbejde alternative planer – tyde på, at lokalplansforslaget allerede er de facto vedtaget i forvaltningen. Såfremt dette er tilfældet, er det måske ikke verdens største overraskelse, men ikke desto mindre frustrerende at være underlagt en forvaltning, som i dén grad er udenfor pædagogisk og politisk rækkevidde. Frustrationen er total i og med, at vi borgere i kommunen er tvunget til at betale løn til disse mennesker i forvaltningen, som tydeligvis ikke varetager vores interesser. Måske det er en form for Stockholmsyndrom der gør, at vi finder os i det… Afslutningsvis en sidste opfordring til politikkerne til at sende forslaget retur til Skanska og forvaltningen med ønske om at bevare de grønne kiler, at bevare den øst-vest-vendte grundplan og endeligt ikke at tillade byggeri nær skellene højere end naboejendommene.