Høringssvar vedrørende Skolernes maksimale kapacitet 2013/14

Oprettet: 19. december 2012
Svarnummer:
16

Indsendt af

Kenneth Christoffersen

Virksomhed / organisation

Hyltebjerg Skole

Postnr.

2720

By

København, Vanløse.

Høringssvar

Vanløse d. 19. december 2012 Høringssvar – skolernes maksimale kapacitet. Skolebestyrelsen ved Hyltebjerg Skole. Hyltebjerg Skole har til kommende skoleår 2013-2014 indskrevet 108 børn med retskrav, heraf 11 børn med retskrav som søskende. Vi mangler at høre fra 2 familier. Herudover regner vi med 3 sikre omgængere. Det betyder, at de kommende børnehaveklasser skal rumme 111 - 113 børn. Selvom enkelte familier skulle falde fra i perioden indtil sommerferien vil det set ud fra vores erfaringer højst dreje sig om 6 – 10 børn. Det vil derfor være nødvendigt at oprette fire spor i skoleåret 2012-2013. Oprettelse af fire spor på Hyltebjerg Skole vil ikke få betydning i forhold til frit skolevalg, da der i alle klasser vil være mindst 21 elever. . Skolen er bygget til at være en 3 sporet skole, og den udmeldte kapacitet for kommende skoleår er 3 spor. På to årgange (2. og 3. årgang) har vi på nuværende tidspunkt fire spor. Lokalesituationen er presset, faglokaler må konverteres til almindelige klasselokaler, og eleverne har meget få eller ingen muligheder for at arbejde udenfor klasserummet. Dette er en særlig udfordring i og med, at skolens klassekvotienter er meget høje. Skolen er bekymret for, om den pressede lokalesituation på sigt vil forringe elevers og medarbejderes trivsel og muligheder for at fastholde og udvikle et godt og fornuftigt læringsmiljø. Hyltebjerg skole vil opfordre til, at det snarest muligt bliver undersøgt, om der er grundlag for en etapevis udbygning af skolen til fire spor. Under alle omstændigheder, er der brug for en fremtidssikret løsning af kapacitetsudfordringerne, der også omfatter en løsning på fritidshjemsområdet. Hyltebjerg skoles fire fritidshjem er alle overbelagt og erfaringen viser, at det er uhensigtsmæssigt at trække flere fritidshjem ind og ud af samarbejdet, hvis indskrivningstallene et år skulle svinge til den ene eller anden side. Skolen håber på en løsning, der vil gøre det muligt fortsat at udvikle og bevare et godt undervisnings og læringsmiljø på en velfungerende skole. Venlig hilsen på vegne af skolebestyrelsen Peter D. Olsen Formand for skolebestyrelsen v. Hyltebjerg Skole Kenneth Christoffersen Skoleleder Sekretær for skolebestyrelsen v. Hyltebjerg Skole.