Høringssvar vedrørende Bellahøjen - lokalplan 514

Oprettet: 3. oktober 2014
Svarnummer:
5

Indsendt af

Kasper Jensen

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Jeg vil godt gøre indsigelser ved flere punkter i lokalplanforslaget Bellahøjen. Forslaget omfatter skyggediagrammer, men forholder sig ikke til betydningen for de omkringliggende boligers udsigt. Som må tænkes væsentlig forringet især taget i betragtning af, at planen er at bygge til 26 m højde. Det vuderes at der ikke vil være øget trafikstøj til væsentlig gene, men på hvilket grundlag? Desuden forholder forslaget sig ikke til den øgede trafik der må tænkes at blive og de gener det vil medføre uanfægtet støjen. I forlængelse heraf betvivler jeg at kommuneplanens ramme på 1 p-plads pr. 150 m2 etage vil være tilstrækkeligt og jeg frygter at de i forvejen begrænsede parkeringsmuligheder vil blive sat yderligere under pres. Slutteligt synes jeg at det er ærgerligt at et område som ellers kunne bruges til rekreativt grønt område, sammen med degnemosen, bebygges og dette endda i et område som i forvejen bære præg af store bebyggelser. Som borger i nærmiljøet oplever jeg ikke at lokalplanforslaget tilføjer værdi til området. Dette kunne have været tilgodeset ved at inddrage natur eller kulturelementer for resten af nærmiljøet.