Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Jeg skriver for min drengs skyld. Han hedder Lauge og går på Bellahøj Fritidscenter, som er et af de to pasningstilbud, der er tilknyttet Rødkilde Skole. Bellahøj Fritidscenter er opdelt i to mindre enheder efter årgang, således at "Højen" rummer 56 af dets 156 børn. Det giver mulighed for, at fritidshjemmets meget engagerede medarbejdere kan have øje på det enkelte barn og give den tryghed og omsorg, som ethvert barn bør få. København Kommune har desværre planer om at slå Bellahøj Fritidscenter sammen med KKFO Rødkilden m.fl, som er Rødkilde Skoles andet fritidshjemstilbud. Med min og min mands erfaring med udpræget stordrift af børneinstitutioner i Københavs Kommune, føler vi os nødsaget til at forsvare vores barns mulighed for en tryg fremtid i Københavs institutioner. I november blev Lauge netop flyttet af os fra KKFO Rødkilden, fordi det var så stort og utrygt med sine 184 børn samlet i én enhed. Lauge kunne sjældent finde et barn, som han kendte, han blev passiviseret af det og brugte store ressourcer på utrygheden i KKFO Rødkilden. Efter at han er blevet flyttet til Bellahøj Fritidscenter blomstrer han igen og kan bruge sin energi på læring i skolen og socialt samvær i trygge rammer. Skiftet til et mindre fritidscenter har været helt afgørende for Lauges trivsel. Børne- og Ungdomsforvaltningen begrunder sammenlægningerne af fritidstilbuddene med optimering de økonomiske ressourcer. Ofte er det bare sådan, at besparelsen er totalt afhængig af medarbejdernes trivsel og engagement. Vores erfaring fra KKFO Rødkilden og faktisk også den nye store daginstitution, Grøndalen er, at stordrift ofte giver mindre ansvarsbevidste medarbejdere, mindre initiativ, mere udskiftning blandt medarbejderne og mere sygefravær. Det er altså ikke udelukkende besparende for kommunen og utrygt for især de mindre børn. Og det hænger altså dårligt sammen med en ny skolereform der netop prædiker større tryghed for børnene og bedre rum for indlæring. Utallige gange har jeg afleveret mit barn til den eneste tilgængelige medarbejder, der ikke har kendt navnet på mit barn, eller som har spurgt, hvordan han ser ud, når jeg ikke har kunnet finde ham ved afhentning. Det giver uomtvisteligt utryghed for både børn og forældre. Det har store omkostninger for de mange børn og forældre i disse store institutioner og besparelsen er en totalt misforståelse, der kun er udregnet på papir og ikke modregnet hverken stigende fravær fra personalet eller børnenes og pædagogernes mistrivsel. Det er min holdning at man uden tvivl vil se tilbage på denne misforståede investering i storinstitutioner om nogle år. Med håb om, at sammenlægningsplanerne trækkes tilbage, for børnenes bedste. Med venlig hilsen Julie Thorsted, mor til Lauge og sygeplejerske på Rigshospitalet