Høringssvar vedrørende Ny Strandboulevarden

Oprettet: 30. maj 2012
Svarnummer:
18

Indsendt af

John J. Nielsen

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Da Strandboulevarden for nogle år siden fik lukket det ene spor, opstod et liv på gaden som jeg gerne ser vende tilbage. Der kommer automatisk en helt anden stemning når bilerne er væk. Løsning B er den løsning der kommer tættest på at skabe det frirum. Den er nok dyrere, men jeg forestiller mig at Strandboulevarden vil kunne tiltrække mennesker fra andre bydele, som vil kunne lægge noget omsætning i de caféer og spisesteder som helt naturligt vil dukke op langs de rekreative områder. Forbilledet må være Sønder Bouevard, der fungerer absolut perfekt, og fremstår tiltrækkende med de mange tilbud om både afslapning, motion, og udeliv i det hele taget. Østerbro er ikke Vesterbro, så tilpasninger vil være nødvendige. Måske er Østerbro mere børnefamilier end Vesterbro, og det skal Strandboulevarden afspejle. Jeg glæder mig allerede.