Høringssvar vedrørende Sundbyøster Skole - lokalplan 490

Oprettet: 15. august 2012
Svarnummer:
5

Indsendt af

Ellen Rossing

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Vedr. Høring om Sundbyøster Skole og Grunden på Hjørnet af Parmagade og Amagerbrogade. Det var et stort shock at høre at grunden på hjørnet af Parmagade og Amagerbrogade skal anvendes til forretninger og idrætshal. For få år siden blev vi stillet i udsigt, at arealet skulle anvendes som park. Siden hørte vi at automobilforhandleren ikke ville sælge sin butik. Området er i mange år blevet brugt som parkeringsanlæg og har set pænt og ordentligt ud, da det har været skærmet af træer som nu har fået en pæn højde. Det er forståeligt at skolen med den nye struktur må have mere plads og at idrætsanlægget bør udvides, men det er ganske uforståeligt at det skal gøres på bekostning af beboerne på Amagerbrogade og i Parmagade. Det ville være langt mere spiseligt om man anvendte området bag skolen til såvel skolebygning som til idrætsanlæg. Det er ubegribeligt at kommercielle hensyn skal tages frem for hensynet til allerede etablerede beboelser. I øvrigt virker det mærkværdigt og uacceptabelt, at man annoncerer en høring om sagen den dag høringen finder sted; derved var mange beboere uvidende om arrangementet som de først havde mulighed for at læse om som mødet netop var afholdt. Beboerne i Ulrik Birchs Allé 1 har deres to stuer liggende ud til Amagerbrogade og vil absolut ingen sol få ind i hele vinterhalvåret. Idet jeg håber, at man kan se, at det er en kollosal forringelse for andelshaverne i Ulricksborg, og at man vil tænke sig om en ekstra gang inden man ødelægger arealet. Med venlig hilsen Birgith, Anne og Ellen Rossing Arnt og Stine Rossing