Høringssvar vedrørende Ørestad Nord tillæg 5 - lokalplan 301-5
Oprettet:
13. februar 2012
Svarnummer:
11
Indsendt af
Daniel Schultze
Postnr.
2300
By
København S
Høringssvar
Indsigelse mod opføring af boliger på Idrætsgrunden.
Grunden bør anvendes til idrætsfaciliteter jf. anbefaling fremført i "HØRING FRA TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN OM ÆNDRET ANVENDELSE AF "IDRÆTSGRUNDEN" I
ØRESTAD NORD (2011-59746)".
Uddrag med argumentation for at grunden anvendes til idrætsfaciliteter:
"Fortsat behov?
Arealet i Ørestad Nord har siden 1999 været reserveret til en idrætsfacilitet. I den mellemliggende periode er det
besluttet, at den nærliggende Islands Brygge Skole skal udbygges med en egentlig idrætshal. Også Islands Brygge
har med udviklingen af Islands Brygge Syd fået en markant befolkningsvækst. Prognosen peger på, at antallet af
borgere i bydelen øges fra 7.500 til 14.000 i perioden 2005 til 2020 (bydelene Havnestad/Artillerivej og Islands
Brygge/Tøjhus).
Arealet er placeret tæt på Remisevænget. Et område med en række sociale udfordringer og med meget kort
afstand til en eventuel ny idrætsfacilitet på den reserverede grund i Ørestad Nord.
Med udgangspunkt i befolkningsprognosen for Ørestad og Islands Brygge samt antallet af mennesker, der har
deres færden i området Ørestad Nord, synes der fortsat at være behov for idrætsfaciliteter i området. Også
selvom der måtte blive bygget den foreslåede folkeskole med idrætsprofil i Ørestad Syd.
Anbefaling
På den baggrund anbefaler Kultur- og Fritidsforvaltningen, at arealet fastholdes til idrætsformål. Med
udgangspunkt i befolkningsudviklingen i området foreslås det, at der fortsat sigtes mod etablering af et egentligt
idrætscenter.
Alternativt kan arealet anvendes – enten midlertidigt eller permanent – til boldbaner af forskellige typer. Der er
generelt stor efterspørgsel på sådanne i København. Det gælder både fra den organiserede og den
selvorganiserede idræts side."
http://www.kk.dk/~/media/C6B64333DC304EBC8113E94380CBC415.ashx