Høringssvar vedrørende Bellahøjen - lokalplan 514

Oprettet: 9. november 2014
Svarnummer:
32

Indsendt af

Cai Bojsen-Møller

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Fuglsang Alle bliver den primære adgangsvej til det nye byggeri, både på lang sigt og i anlægsfasen. Da vandbeholderen blev revet ned kørte de fleste af lastbilerne via Fuglsang Alle, og der er ingen grund til at tro, det bliver anderledes når der skal bygges. Fuglsang Alle er på vores stykke meget nedslidt og en rigtigt sølle vej. Sideløbende er der arbejdet med at formulere, hvordan vi, når vejen skal renoveres kan forskønne den, så Fuglsang Alle ligner en allé og får mere karakter af villavej, hvor mennesker bor og børn leger, end karakter af gennemkørsels vej. Generne ved den øgede gennemkørende trafik kan begrænses i vores vej renoverings projekt, via indsnævret kørebane og bump. Teknik og miljøforvaltningen vurderer at den nye bebyggelse ikke vil give væsentlige trafikale gener. Fuglsang Alle og Næsbyholm vej er meget brede villaveje, så brede at der kan parkeres i begge sider, og man kan endvidere køre stærkt igennem. Der er højrevigepligt i hele området. Kombinationen af flere gennemkørende og parkerede biler, højrevigepligt, og det faktum at man kan køre stærkt, øger ikke trafiksikkerheden og sikkerheden for skolebørnene og de ældre der bruger vejene. Det vil give mening, at de private fælles veje bliver koblet sammen med projektet, i byggefasen og når projektet er færdigt. I byggefasen vil der køre rigtigt mange store lastbiler gennem vores veje, det er ikke intentionen i vores vejvedligehold, at vi skal understøtte byudvikling. Derfor, mener jeg, at der skal afsættes et beløb til fremtidigt vejvedligehold til de private fælles veje. Altså de veje, der bliver brugt som primære adgangsveje til byggeriet.