Høringssvar vedrørende Ændring af erhvervsaffaldsregulativ
Oprettet:
27. marts 2012
Svarnummer:
3
Indsendt af
Anders Jensen
Virksomhed / organisation
Miljøpunkt Nørrebro
Postnr.
2200
By
Nørrebro
Høringssvar
Høringssvar om Erhvervsaffalds-regulativ fra Miljøpunkt Nørrebro
Det nye erhvervsaffaldsregalutiv er et udtryk for, at hensynet til virksomhedernes økonomi helt
overskygger de mest elementære miljøhensyn.
Miljøpunkt Nørrebro er klar over, at kommunen har begrænset handlefrihed, og er underlagt nationale
politiske beslutninger, der externaliserer virksomheders renovationsomkostninger til det
omkringliggende samfund.
Vi vil derfor blot tilslutte os - og kvalificere - forvaltningens vurderinger i det følgende:
”Uanset hvilken model, der vælges, er der risiko for, at en del erhvervsaffald fremover afleveres på
genbrugsstationerne som affald fra private borgere. Der skal indføres stikprøvekontroller, men da det
er vanskeligt at se på affaldet, hvor det kommer fra, kan krydssubsidiering næppe helt undgås, således
at borgerne i kommunen kommer til at betale for erhvervsaffald.
Falder antallet af virksomheder, der benytter genbrugsstationerne markant, kan det fx blive nødvendigt
at indskrænke åbningstiderne på genbrugsstationerne, da der i dag hovedsageligt holdes
formiddagsåbent for at imødekomme virksomhederne. Færre virksomheder vil desuden medføre at
husholdningerne skal betale en større del af de faste omkostninger for genbrugsstationerne.”
(Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 14. november 2011)
Miljøpunkt Nørrebro er enige i, at reglerne externaliserer (krydssubsidierer) virksomhedernes
renovationsomkostninger, så borgerne betaler for dele af virksomhedernes affald. Dette strider mod
princippet om at ’forurener betaler’.
”Det kan forventes, at en del af det erhvervsaffald, der før blev afleveret på genbrugsstationerne, enten
afleveres til private sorteringsanlæg, som sammenblandet affald til et behandlingsanlæg, eller
forbrændes på et forbrændingsanlæg frem for at genanvendes. Kommuner, der har erfaringer med
lignende tilmeldeordninger, har oplevet et kraftigt fald i erhvervsaffaldsmængderne på
genbrugsstationerne og øgede forekomster af henkastet affald.” (Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget
14. november 2011)
Vi kan bekræfte, at der i kommunens grønne områder, herunder på Nokken, Amagerfælled og i
Nordhavn er øget forekomster af henkastet erhvervsaffald.
Når åbningstiderne i genbrugsstationerne indskrænkes (jvnf. ovenstående), forventer Miljøpunkt
Nørrebro, at mængden af henkastet affald vil stige yderligere.
”Center for Miljø har øget tilsynsindsatsen i forhold til de kommunale genanvendelsesordninger på de
blandede bolig- og erhvervsejendomme. Der tegner sig et tydeligt billede af, at ændringerne har
betydet, at rigtig meget genanvendeligt erhvervsaffald nu ender i dagrenovationsbeholderne i stedet for
at blive genanvendt.” (Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i møde den 28. november 2011)
Dette er en forudsigelig og beklagelig udvikling, som politikerne var advaret om. I forbindelse med
ovenstående nævner forvaltningen ikke farligt affald, og vi må gå ud fra, at farligt affald også ender i
dagrenovationen. Miljøpunkt Nørrebro ønsker en vurdering af omkostningerne for folkesundheden,
naturen og miljøet.
Der er også positive udviklinger, og kommunen kan gøre endnu mere for at være på forkant med den
grønne omstilling:
Vi er glade for, at det er lykkedes kommunen og Miljøpunkt Nørrebro at overbevise Miljøministeren om
en lovændring, så erhverv i blandede ejendomme igen kan indgå i den kommunale ordning for
genanvendeligt affald, og vi ser frem til at samarbejde med kommunen på dette område.
Borgerrepræsentationen besluttede ikke at give lånegaranti til Amagerforbrændingen. En beslutning vi
er meget glade for. Affaldsforbrænding har på ulige konkurrencevilkår gennem mange år
udkonkurreret genanvendelsesvirksomheder i stort omfang med et tab af arbejdspladser til følge.
Hvis der derfor skal gang i genanvendelsesvirksomheder og hvis erhvervsvirksomhederne generelt skal
kunne komme af med deres affald til genanvendelse, så er Københavns Kommune nød til at stille
lånegarantier til rådighed for genanvendelsesvirksomheder, så virksomhederne har en reel mulighed
for at vælge genanvendelse. Det skal være nemmest og billigst at vælge miljørigtige løsninger.
Da en stor del af erhvervsaffaldet - lige som for husholdningsaffaldet - er grønt nedbrydeligt affald, er
det en god idé at give lånegaranti til et eller flere anlæg, der behandler det grønne affald til muld og
biogas. Af hensyn til forsyning af fremtidens spidslast energianlæg på gas, er det formålstjenstligt, at
disse anlæg lokaliseres ved Amagerværket,