Høringssvar vedrørende Skelbækgade - lokalplan 459

Oprettet: 19. maj 2011
Svarnummer:
8

Indsendt af

Alex Nielsen

Postnr.

1717

By

København V

Høringssvar

Til Københavns Kommune, Bestyrelsen i andelsboligforeningen ”Carlsborg” har en række indsigelser, som vi håber, I nøje vil overveje, at tage med i jeres endelige godkendelse af lokalplanen for Skelbækgade. Bestyrelsen finder det kritisabelt • At lokalplanen ikke dækker hele Skelbækgade, så vi får en samlet plan, hvor alle interessenter bliver hørt. Det virker mærkeligt, at I har ”overset” vores boligkompleks med 100 lejemål, samt erhverv og at den godkendte plan for bebyggelse på vores grund ikke er inkluderet. • At vi ikke er blevet spurgt samt involveret i lokalplanen før den blev fremlagt til høring, bl.a. fordi bygherre har lagt op til anlæggelse af vej over vores grund til Sommerstedsgade. En ændring der vil betyde at erhvervslejemål skal nedlægges og deraf tabt af indtjening for vores forening. Hvornår har kommunen tænkt at kontakte vores andelsforening? Hvordan vil kommunen tilsikre at vores erhvervslejemål stadigvæk uhindret kan få adgang til vores gård i forbindelse med etablering af cykelstier, beplantning, ændret vejforhold i Skelbækgade? • At der ikke ligger en beskrivelse af, hvordan kommune vil håndtere den forurenede grund med hensyn til den giftige jord og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der påtænkes etableret i den anledning, så det bliver til mindst mulig gene for vores beboere. Vi forventer at der foretages jordbundsprøver og resultatet fremlægges før byggeriet påbegyndes. For yderligere informationer eller spørgsmål kan andelsboligforeningen ”Carlsborg” kontaktes på email kontor@carlsborg.dk På bestyrelsens vegne Alex Nielsen