Oprettet: 23. juni 2015
Svarnummer:
6

Indsendt af

Hasse Mortensen

Virksomhed / organisation

Beboerrepræsentationen i Kongegården

Postnr.

1302

By

København K

Høringssvar

Til Københavns kommune, Center for parkering Høringssvar vedrørende parkering på pladsen i Dronningegården, Dronningens Tværgade, 1302 København K. På vegne af beboere i Kongegården, Dronningens Tværgade 46 – 50 skal vi fra Beboer-repræsentationen svare følgende på høringen: I præsentationen af høringen skriver KK at der er en meget høj procentuel brug af p-pladserne som har licens i området. Det skønner vi er betinget af reglerne om at gæster har begrænset parkeringstid til 1 time. Det øger omsætningshastigheden og skaber derfor plads til at licenshavere kan finde en plads når de vender hjem. I de 4 gårde i Dronningegården bor der mange ældre borgere, nogle er gangbesværede, og for os virker den aktuelle ordning godt. I præsentationen skrives også, at der foreligger mange klager over afgifter som pålægges parkerende som ikke har rettet ind efter reglerne. Det er naturligvis ønskeligt at nedbringe dette store antal klager, men vi finder ikke at en forringelse af licenshavernes vilkår vil føre til bedre forhold. Som beboer er vi ofte udsat for at blive spurgt om hvordan skiltningen skal forstås og vi må medgive at skiltningen er svær at forstå og ofte misforstås af gæster på parkeringspladserne. Heri kan ligge en af årsagerne til de mange klager. En anden årsag til klager kan findes i, at der ikke er sket vedligeholdelse af den gule markering langs gaderne som skal indikere grænsen til området med parkeringsforbud målt fra gadekryds. Et forhold som er skærpet de seneste uger hvor der er malet hvide linjer langs gaderne. Vi vil indstille følgende for at medvirke til såvel en god parkeringskultur som til færre klager: • at 1-timers begrænsningen på pladsen bibeholdes til gavn for de faste brugere / borgere i København, som er beboere i området og som har betalt beboerlicens, • at skiltningen fornys og gøres forståelig, • at de gule markeringer af grænsen for parkeringstilladelse fornys og gøres tydeligere. Med venlig hilsen Pva Beboer-repræsentationen i ”Kongegården” Hasse Mortensen