Høringssvar vedrørende Rentemestervej 17

Oprettet: 17. juni 2015
Svarnummer:
14

Indsendt af

Brian Nielsen

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

Supplerende billeder: I forlængelse af vores klage over oprettelsen af vendepladsen midt i vores haver, har jeg tilladt mig at lave nogle billeder, som jeg håber kan hjælpe med at illustrere problemerne bedre, da det kan være svært lige at se på en arkitekttegning. Billederne er vedhæftet og her er lidt supplerende forklaring til den tekst der allerede er skrevet ind på billederne. Billede 1: indkørslen.jpg Dette billede viser indkørselen ude fra Thoravej og som går ned til den kommende varelevering og hvor der til højre ligger vores fælles parkeringshus (se ikke på billedet) - Til venstre ses det grønne område som man vil lave vendepladsen på. Bemærk at dette er det eneste grønne område, vi der bor i denne ende af Rentemestergården har. Vores lejligheder støder, som det ses, direkte ud til området med en terrassedør og har IKKE udgang til de andre gårde i Rentemestergården - kun til denne og så ud til bagsiden, hvor vareindleveringen skal være. Med andre ord er der lagt op til at vi der bor hernede skal have tung trafik på begge sider af vores lejligheder. - helt uacceptabelt i vores øjne. Billede 2: bakkerute.jpg På dette billede kan man se det stykke lastbilerne skal bakke ned til vareindleveringen efter de har vendt “i haven”. Som det ses kommer de til at bakke et langt stykke og direkte ud for opgang 4 , hvor der jo bor familier med børn. Der er også mange der kommer gående eller cyklende omme fra bagsiden og derfor kommer denne vej ud. Disse vil også let kunne overses af en chauffør. Så efter vores opfattelse er det meget farligt at der skal ligge store lastbiler på op til 10 meter og bakke her flere gange dagligt, hele året rundt. Læg iøvrigt mærke til det lille fortov og at der bakkes tæt forbi hjørnelejlighedens vinduer - det bliver ikke rart med larm og bakkelyde. Det er nede ved den hvide port der bliver vareindlevering. Billede 3: opgang4.jpg Dette er et nærbillede af den opgang lastbilerne skal bakke forbi. Billede 4, 5 og 6: nabotrafik-varebiler.jpg - varelevering-hos-nabofirma.jpg - varelevering-hos-nabofirma3.jpg Disse billeder er vedlagt for at vise at vi allerede har en del trafik ude på Thoravej op til vores grønne område og man kan derfor let forstille sig at en del af disse varebiler også ville kunne finde på at benytte vendepladsen som midlertidig holdeplads eller til selv at vende på. Vi er allerede ret kede af at man kan blive vækket om natten af lastbiler og varevogne der kan kommer med varer til nabofirmaerne. Så vores område er allerede hårdt belastet. En vendeplads vil foruden at ødelægge et dejligt grønt område, helt sikkert bidrage til yderligere gener end blot de lastbiler der kommer med varer til den kommende LIDL. Jeg håber virkelig at disse billeder kan bidrage lidt til en bedre forståelse af området og vores voldsomme bekymringer. Samt forklare hvorfor vi er nogle lejligheder der er gået sammen om at kontakte en advokat. Og jeg håber meget at man fra Københavns Kommunes side vil tænke på de åbentlyse problemer i forhold til sikkerheden når beboerne færdes i området og på baggrund af dette forkaste forslaget til vendepladsen. Med venlig hilsen Brian Nielsen