Oprettet: 26. maj 2015
Svarnummer:
68

Indsendt af

Holger Hagelberg

Virksomhed / organisation

Talsmand for Tivolis Venner

Postnr.

2900

By

Hellerup

Høringssvar

20.5.15 / 21.5.15 Tivoli Rådhuset – Tivoli Hjørnet. Jeg hedder Holger Hagelberg, og jeg er talsmand for Tivolis Venner. - Jeg vil gerne takke Københavns Kommune for at arrangere dette Borgermøde, og Lars Liebst for at ville deltage i debatten. Tivoli bemærker sig ved at ligge midt i en hovedstad, hvor det er omringet af hoteller. Man kan se, at andre forlystelsesparker har hoteller, og det er fordi de ligger langt væk fra byen. Tivolis nabo Dyrehavsbakken (ikke sagt : og Tivoli Friheden i Århus, Bon Bon Land, Sommerland Djurs, og Sommerland Sjælland ved Nykøbing Sj) har ikke hotel på grunden. Vi følger Tivolis udvikling med interesse og protesterer, når vi synes, at Tivoli flytter sig for langt væk fra selve Tivoli-Sjælen. Vi var i sin tid med til at få stoppet det 100 meter høje hotelbyggeri, der ville have betydet, at H C Andersen Slottet skulle være revet ned. Nu er vi på banen igen, da det drejer sig om Tivoli Hjørnet, som slet ikke passer ind i Tivolis Rammer. Her vil jeg minde om ordlyden i skødet for salget af Tivoli Grunden - §8: ”Grunden kan alene – læg mærke til at man har præciseret ordet alene - anvendes til forlystelsespark. Tivoli søen skal opretholdes. Den til enhver tid værende grundejer er forpligtet til fortsat at drive Tivoli som en forlystelses park beregnet på det brede almindelige publikum. Vi har ikke noget imod, at der bygges i begrænset omfang langs Vesterbrogade og Tietgensgade, blot man gennemfører det i en stilart, som falder sammen med den eksisterende Tivoli-stil. Den gamle Hovedindgang er en vigtig del af Tivolis bygningskulturelle arv, som der bør hæges om. Hovedindgangen fra 1890 er opført i en sprudlende og festlig stil i gule sten med et hav af dekorative elementer. Det er af stor vigtighed at et nybyggeri på dette sted, udformes med stor veneration. Tivolis Venner er derfor imod det planlagte projekt i glas og stål kaldet ”Tivoli Hjørnet”. Når det er sagt, så vil jeg gerne tage fat i sagens kerne, som drejer sig om forudsætningerne for, at Københavns Kommune solgte grunden til Tivoli i 1992 for 132 mio. kroner - med tilbagekøbsret for det samme beløb plus 1 mio. kroner per år – dvs. om 77 år. I dag ville tilbagekøbsprisen være 155 mio. kroner – mon ikke grunden er noget mere værd! Ved denne høring er §8 interessant ! Her står som lige nævnt: ”Grunden kan alene – læg mærke til, at man har præciseret ordet alene (udelukkende) - anvendes til forlystelsespark, som er beregnet på det brede almindelige publikum. Det kan ikke siges at være tilfældet, når man vil bygge et Hotel. Borger Repræsentationen er valgt af Borgerne til at varetage Borgernes interesser – herunder at håndhæve tidligere indgåede aftaler. Forestil jer at der i 1992 havde stået noget andet i skødet f.eks. at der måtte bygges hotel på Tivoli grunden. Der havde rejst sig et ramaskrig. Min opfordring til Borgerrepræsentationen er : Håndhæv den tidligere indgåede aftale med Tivoli ! – og til Lars Liebst: Jeg opfordrer Tivoli, til at stå ved den tidligere indgåede aftale om, at der alene må drives forlystelsespark for det brede almindelige publikum. Hvis den indgåede aftale i skødet blev overholdt, så var vi ikke her i dag ! Jeg vil gerne tilføje : - At der bør være en bevarende lokalplan for hele Tivoli grunden ! Jeg synes, at dette skulle vedtages først (dvs før den foreliggende lokalplan vedtages!) og inden andre nye lokalplaner for Tivoli popper op. Tivolis Venner opfordrer Borger Repræsentation til at sige NEJ til projekt Tivoli Hjørnet. Holger Hagelberg - Tivolis Venner 21612323