Høringssvar vedrørende Tivolihjørnet - lokalplan nr. 525 med kommuneplantillæg nr. 48

Københavns Kommune Center for Byplanlægning Att. Arkitekt Karen Probst Indsigelse mod lokalplanforslag for Tivolihjørnet. • Forslaget for ”Tivolihjørnet” omfatter mange uønskede modsætninger. • Forslaget er i strid med skødet § 8. • Forslagets skala, form, farve & materialevalg er i strid med Tivolis bygningshistorie. Hovedindgangen latterliggøres Forslaget om Tivolihjørnet indeslutter og latterliggør Hovedindgangen på trods af, at netop Hovedindgangen er et af Tivolis verdenskendte varemærker ”brands”, og at Hovedindgangen er kendt bevaringsværdig og præmieret af Europa Nostra. Det foreslåede byggeri på op til 4 etager og 17 meters højde er væsentligt højere end Hovedindgangen, hvis side-pavilloner kun har 2 etager, mens den øvrige kantbebyggelse kun har 1, præget af Tivolis karakteristiske halv-buer på facaderne. Forslaget er i ødelæggende grad dominerende og ude af proportioner med Hovedindgangen, som reduceres til et anakronistisk fortidslevn, midt inde i alt glasset. Bygningerne på begge sider af Tivolis Hovedindgang bør af hensyn til total-indtrykket holdes i den nuværende højde, 1 etage, således at Hovedindgangen kan fremtræde som oprindelig tilsigtet. Forslaget til ”Hjørnet” åbner ikke, men indeslutter, Tivoli. Forslagets 17 meter høje bygning dækket af glas, omslutter og afskærer Tivoli fra omverdenen fra Dansk Industris glashus og frem til Nimb. Dermed er der hverken indsyn eller udsyn. Tivoli kalder det en ”åbning”. Alle andre vil kalde det en afspærring. ”Åbning” er Nysprog, der omskriver sandheden. Tivolis kendte fremtidsdrømme skræmmer og bør stoppes! I det omfang dette forslag med tiden etapevis følges af de øvrige kendte skuffeforslag om byggeri langs resten af Bernstorffsgade og ved koncertsalen langs Tietgensgade, ender Tivoli med at blive en stor skyggefuld og indelukket gårdhave bag et kontor- butiks- & hotel-center, i stedet for den oprindelige åbne og lyse ”forlystelsespark beregnet på det store almindelige publikum.” Derfor bør forslaget stoppes! Uudholdeligt set udefra Industriens glashus, ofte kaldet ”Husblassen” vil jfr. illustrationerne blive fulgt af en budding-lignende glasbygning, som en kritisk byplanlægger beskriver således: ”En alt alt for stor bombastisk blævrende bølgende bygningskrop, der maser og møver sig op ad Tivolis klassiske hovedindgang på Vesterbrogade og slasker sig ned ad Bernstorffsgade for at klaske sig op ad Nimb-bygningen i skrigende disharmoni med alle omgivelser.” Det bliver alt for dominerende og uudholdeligt at se på for forbipasserende. Hovedindgangen er en vigtig del af Tivolis bygningskulturelle arv. Valget af materialer og proportioner i forslaget angriber og ødelægger Tivolis identitet. Det kan være en idé at udskifte de eksisterende basar-bygninger, med kun én etage ved hjørnet; men det projekt, det amerikanske arkitektfirma har udarbejdet, er blottet for enhver respekt for Tivolis bevaringsværdige hovedindgang med de 2 side-pavilloner. Det amerikanske arkitekturforslag i blankt glas, stål og sten kunne måske gavne en ny lufthavnsterminal eller et storcenter, men her er der tale om Tivoli og hverken Kastrup Lufthavn eller Fields. Tivoli definerer sin mission: ”Vi vil betage vore gæster!” men netop betagende, pittoresk, smukt og malerisk er forslaget absolut ikke. Det er forbløffende at Tivolis ledelse ikke selv kan se at forslaget rammer ved siden af, og på længere sigt vil ødelægge mere end det gavner. Skala: Småt er smukt! Tivoli har haft succes med dekorativ anvendelse af lysdioder. Udviklingen og anvendelsen af lysdioder i Tivoli har bidraget til fortryllelsen, med uendelig mange små lyskilder i bedste Tivoli tradition, hvor utallige små finurlige forskelligheder skifter og skaber en stadig vekslende oplevelse til glæde for beskuernes øjne og fantasi. Tivolis fortryllende særkende har gennem en årrække eksempelvis været: Det Japanesiske Tårn og Nimb tegnet af Knud Arne Petersen, Guldsmedene i søen, PHs finurlige roterende lamper, træbaljerne med springvand i parterrehaven, de uendelig mange blomster og kulørte lamper. Foruden Simon Henningsens Perlen, Promenadepavillonen og Plænen samt Spjæt Christensens ideer. Tivolis ledelse burde kunne finde danske arkitekter og kunstnere, der kunne fortsætte og forny traditionen. Det monotone glasbyggeri er det diametralt modsatte: Stort, ensartet, fremmed og fantasiforladt. Pantomimen & tilskuerne. Med DI´s kontorhus på den ene side og den foreslåede bebyggelse på 17 meters højde, et stykke ind i haven på den anden side, vil Pantomimeteateret og dets tilskuere uvægerlig opleve at blive lagt i skygge af de omgivne bygnings-mastodonter. Tivolis romantiske og idylliske verdensberømte ånd er truet af ledelsens planer: Tivoli udvikler sig til en pengemaskine i strid med Tivolis historiske udgangspunkt, fx: 1. Tivoli har i de seneste år installeret et stort antal voldsomme og voldsomt støjende forlystelsesmaskiner. 2. Tivoli har sparet den traditionelle levende musik fra tribunerne, hvor Promenadepavillonen åbenbart ønskes fjernet, lige som ”Vise Vers Huset” og Bodegaen nu er reduceret til legender. 3. Tivolis romantiske, fantasifulde, fortryllende, idylliske og verdensberømte ånd forsvinder. Tivolis historiske karakteristika savnes i forslaget: Hygge, atmosfære, tradition, eventyr, have, blomster, farver, fantasi, magi, variation, mangfoldighed, fortryllelse, romantik, ornamentik, charme, originalitet, dansk formgivning (design), overraskelser og detaljer, nordiske naturmaterialer. Glas er farveløst og konturløst, gråligt og kedeligt De værste eksempler på akvarielignende glashuse er naboen, DIs glashus, omtalt som ”husblassen”, samt fx HK Danmark og KLs kontor-klodser på Amager Boulevard, som desværre kan ses fra H. C. Andersens Boulevard samt Nykredits tilsvarende kasse på Kalvebod Brygge. Hvordan en arkitekt har kunnet falde så dybt, som til at betegne disse, som ”høj arkitektonisk kvalitet”, står hen, men som bekendt kan nøgen kvinde lære at spinde, og en høj løn kan vel også få en arkitekt til at fordreje og belægge sine ord. Tivolis forskellige illustrationer af den samme glasfacade er skiftevis i luftige blå nuancer og i brune. Hvordan man forestiller sig at glasset skal skifte farve står hen. Formentlig er der tale om fri fantasi, som ikke vil materialisere sig i det endelige byggeri. Nogen vil nok driste sig til at kalde det bluf, og vildledning af folk og fæ. De færreste troede på at DI´s glasmonstrum ville blive så dominerende, trist og kedelig, som illustrationerne viste. Virkeligheden blev værre. 3 forbindelser til: Skødet § 8, Indre By lokaludvalg, & Tivolis tidligere syn på glas: 1. Forslaget er i strid med Tivolis formål jfr. skødets § 8 Det op til 4 etager høje byggeris væsentligste formål og anvendelse til helårs hoteldrift er i klar modstrid med den tinglyste servitut i skødets § 8. Ved Københavns kommunes salg af grunden til Tivoli A/S i 1991 tinglystes en lang række særskilte servitutter for at sikre Tivoli, som ”forlystelsespark for det almindelige brede publikum.” Ved ombygningen af Nimb i sommeren 2007 krævede vi en lokalplan-behandling, og advarede om at Nimb hotellet måtte anses for at blive en trojansk hest, der ved præcedens ville bane vejen for langt mere hotelbyggeri på Tivolis grund. Ombygningen af Nimb i 2007 gennemførtes trods vore protester uden lokalplan, og resulterede i et ekstravagant luksushotel i miniature-format. Tivoli formulerede selv ønsket: "Hotellets målsætning skal være at komme i top-20 blandt verdens, små eksklusive storby botiquehoteller. Uomtvisteligt hotellet i København." ”Målsætningen er at placere hotellet i den absolutte verdenselite af små luksuriøse storbyhoteller." Tivoli fik i 2007 tilladelse til 12 hotelværelser i Nimb. Nu vil Tivoli i første fase have 17 yderligere, og der bliver utvivlsomt god plads til fremtidigt at udvide med langt flere værelser i det 4 etagers byggeri langs kanten mellem Nimb og Hovedindgangen. Udvidelsen af det ekstravagante luksushotel med suiter for velbeslåede turister fra andre dele af verden til helårsbrug, er stadig i diametral modsætning med ånd og bogstav i såvel Tivolis historie som i skødet for Københavns kommunes salg af Tivoli-grunden til A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli. Skødets § 8 ”Grunden kan alene anvendes til forlystelsespark. Tivolisøen skal opretholdes. Den til enhver tid værende grundejer er forpligtet til fortsat at drive Tivoli som en forlystelsespark beregnet på det store almindelige publikum, og til at forandringer og tilpasninger af underholdningsbegrebet, som fremtiden vi byde på, sker med passende hensyntagen til Tivolis fremtid og hidtidige udvikling, således at havens sjældne kombination af kulturformidling og bred folkelig underholdningstradition på kommercielt grundlag, der har givet Kjøbenhavns Sommer-Tivoli internationalt renommé som forlystelsesvirksomhed, fastholdes. Nærværende bestemmelse begæres tinglyst servitutstiftende med prioritet forud for al pantegæld med respekt af de på ejendommen den 31. december 1991 tinglyste byrder og servitutter. Københavns magistrat er påtaleberettiget.” 2. Indre By Lokalråd afviser Tivolihjørnet Indre By Lokalråd har ultimo 2014 i eget regi, gennemført både borgermøde og indhentet borgernes kommentarer på hjemmesiden samt Facebook. På baggrund af tilkendegivelserne udtrykte lokaludvalget sin holdning således: ”Lokaludvalget anerkender, at Tivoli skal udvikle sig, så haven til stadighed fremstår attraktiv for de forskellige målgrupper. Men udviklingen skal ske med respekt for Tivoli-traditionen. Og med den meget centrale placering i København skal udviklingen også ske med respekt for omgivelserne og med respekt for de værdier, København står for. Overordnet mener lokaludvalget derfor, at kommunen skal udarbejde en lokalplan for hele Tivolihaven, således, at der er klare rammer for, hvordan Tivoli kan udvikle sig.” Lokaludvalget fortsætter: ”Afvis Tivolihjørnet!” 3. Tivolis afvisning af Dansk Industris glashus i 2009 kan genbruges. ”Gennemføres … forslag således uændret, vil en fremtidig gæst opleve Tivolis bløde scenografiske lys indrammet af belysningen fra et moderne kontormiljø. Det vil ødelægge en stor del af den magiske oplevelse af at besøge Tivoli. En så stor forøgelse af bygningsvolumen på den historiske grund mod Tivoli vil med det foreliggende projekt medføre en så stor ændring af Tivoligæstens oplevelse af skala, sammenhæng og lys i Haven, at projektet må frarådes med i nuværende udformning”. Jfr. Tivolis høringsskrivelse af d. 14. april 2009. Argumentationen var solidt underbygget og er stadig valid, som det ses i dag. Desværre har Tivolis ledelse skiftet til det diametralt modsatte standpunkt for at få plads til ekstravagante hotelværelser og butikker i strid med formålet i skødets § 8. Konklusion: Afvis forslaget Vi konstaterer at forslaget for ”Tivolikanten” alene begrundes i det profitmotiv, der ligger i indtægterne fra det fremtidige bygningsvolumen, som helårshotel med luksuriøse suiter for velbeslåede udenlandske turister, samt restauranter og butikker for samme målgruppe. Disse aktiviteter er Tivoli aldeles fremmede, og i strid med formålet, som beskrevet i skødet § 8. København savner hverken luksuriøse hotel-værelser, luksuriøse restauranter eller butikslokaler. Bevar Tivoli - afvis forslaget. Med venlig hilsen Lars Vestergaard