Oprettet: 1. maj 2015
Svarnummer:
13

Indsendt af

Holger Hagelberg

Virksomhed / organisation

Tivolis Venner

Postnr.

2900

By

Hellerup

Høringssvar

Her er mit indlæg fra Tivolis Generalforsamling 27.4.15: - - - - - - - - - - 27.4.15z Tivoli General forsamling – Tivoli Hjørnet. Indlæg på Generalforsamlingen i Tivoli Mandag den 27 April kl. 13 Jeg hedder Holger Hagelberg, og jeg er talsmand for Tivolis Venner. Vi følger Tivolis udvikling med interesse og protesterer, når vi synes, at Tivoli flytter sig for langt væk fra selve Tivoli-Sjælen. - - - - - Vi var i sin tid med til at få stoppet det 100 meter høje hotelbyggeri, der ville have betydet, at H C Andersen Slottet skulle være revet ned. - - - - - - Nu er vi på banen igen, da det drejer sig om det nye Indkøbs center og hotel i stål og glasbyggeri – kaldet Tivoli Hjørnet, som slet ikke passer ind i Tivolis Rammer. Her vil jeg minde om ordlyden i Tivolis servitut: ”Grunden kan alene anvendes til forlystelsespark. Tivoli søen skal opretholdes. Den til enhver tid værende grundejer er forpligtet til fortsat at drive Tivoli som en forlystelses park beregnet på det store almindelige publikum, og til at forandringer og tilpasninger af underholdnings begrebet, som fremtiden vil byde på, sker med passende hensyntagen til Tivolis fortid og hidtidige udvikling, således at havens sjældne kombination af kulturformidling og bred folkelig underholdnings tradition på kommercielt grundlag, der har givet Kjøbenhavns Sommer-Tivoli internationalt renommé som forlystelsesvirksomhed fastholdes.” - - - - - - - - - Jeg står her med Tivolis egen indsigelse fra den 14 april 2009, hvor Tivoli protesterede imod naboen Dansk Industris bygge projekt, der blev, som vi kan se det i dag i glas og stål. I brevet skrev Tivoli dengang bl.a.: ”Gennemføres Dansk Industris forslag således uændret, vil en fremtidig gæst opleve Tivolis bløde og scenografiske lys indrammet af belysningen fra et moderne kontormiljø. Det vil ødelægge en stor del af den magiske oplevelse af at besøge Tivoli”. Det skrev Tivolis Bestyrelses Formand og Tivolis Direktør for blot 6 år siden ! Derfor vil jeg spørge formanden, hvorfor man har valgt en byggestil i glas og stål, når man blot for nogle år siden var imod et byggeri hos naboen i netop glas og stål?? - - - - - - Hvorfor har man skiftet synspunkt om byggematerialerne? Er det fordi, at man har hyret en Amerikansk Arkitekt til at skamfere det Tivoli, som vi er så mange, der holder af, og hvorfor vi fortsat er aktionærer!? - - - - - - - På sidste generalforsamling nævnte formanden Tivoli’s nye projekt Tivoli Hjørnet, som er et byggeri i glas og stål i bedste internationale stil i 4 dominerende etager, som skal huse et indkøbscenter og et hotel i strid med servitutterne på Tivoli Grunden! - - - - - - Byggeriet er udformet af en amerikansk tegnestue, og skal opføres på begge sider af hovedindgangen langs Vesterbrogade, og et godt stykke ned langs Bernstorffsgade til Nimb. Det ligner på mange måder det tidligere projekt, som blev kaldt ”Tivoli Kanten”, der fortsatte hele vejen fra Hovedindgangen og ned til Koncertsalen i Tietgensgade, og som ville ødelægge noget af det sidste ægte Tivoli - nemlig Smøgen. Heldigvis forkastede Københavns Kommune dette projekt i 2008. - - - - - - - Nu dukker ”Tivoli Hjørnet” så op af asken, som et nyt forsøg på at skamfere Tivoli med et upassende byggeri i glas og stål, der i sin stil slet ikke passer til haven. Tivolis Venner er modstandere af det foreliggende projekt, fordi det slet ikke harmonerer med Tivolis klassiske stil eller tager hensyn til Hovedindgangen. Vi forstår ikke, at man skal over Atlanten for at finde en arkitekt, som kan præstere et så utilpasset byggeri? - - - - - - - Vi har ikke noget imod, at der bygges i begrænset omfang langs Vesterbrogade og Tietgensgade, blot man gennemfører det i en stilart, som falder sammen med den eksisterende Tivoli-stil. - - - - - - Tivoli Hjørnet er et nærmest futuristisk glasbyggeri, der er for voldsomt og på ingen måde passer til Tivolis stilart. Den gamle Hovedindgang er en vigtig del af Tivolis bygningskulturelle arv, som der bør hæges om. Hovedindgangen fra 1890 er opført i en sprudlende og festlig stil i gule sten med et hav af dekorative elementer. Det er af stor vigtighed at et nybyggeri på dette sted, udformes med stor veneration. Tivolis Venner vil derfor sige til Tivolis bestyrelse: ”Stop glas og stål projektet– og lav en arkitekt konkurrence for Tivoli Hjørnet !” Holger Hagelberg - Tivolis Venner 21612323