Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 30. april 2015
Svarnummer:
732

Indsendt af

Christianshavns Lokaludvalg

Virksomhed / organisation

Christianshavns Lokaludvalg

Postnr.

1466

By

København K

Høringssvar

Børne- og Ungdomsforvaltningen har med svarfrist den 1. maj 2015 bedt Christianshavns Lokaludvalg om et høringssvar vedrørende den lokale organisering af Fremtidens Fritidstilbud. Borgerdialog Christianshavns Lokaludvalg var den 4. marts 2015 vært for et borgermøde om Fremtidens Fritidstilbud med deltagelse af en række politikere fra Børne- og Ungdomsudvalget. Lokaludvalget beder om, at det vedlagte referat af mødet tages med i den videre proces for denne sag. Lokaludvalgets holdning Idet Christianshavns Lokaludvalg henviser til indholdet i vores første høringssvar i denne sag, er det med stor undring, at vi ser, hvor lidt vores (og andre høringssvar) har været benyttet i Børne- og Ungdomsudvalgtes anden runde i denne sag. At der på Christianshavn endda har været et borgermøde (den 4.3.), afspejles på ingen måde i forslaget om fremtidens fritidstilbud på Christianshavn. Da anden runde vedrørende Christianshavn fra Børne- og Ungdomsforvaltningens side er identisk med første, henviser vi derfor til indholdet af vores første høringssvar igen. Vi skal ydermere anbefale: 1. at udsætte lukningen af Christianshavns Fritidshjem i Prinsessegade, til skolebyggeriet er færdigt. Der er kaos nok for børnene på Christianshavn allerede pga. uafklarede forhold omkring ny skole, evt. ombygning af eksisterende skole og bebyggelsen af ”Trekantsgrunden”. 2. at fritidscenterskabelonen omvurderes, da det (som nævnt i første høringssvar) er uhensigtsmæssigt, at børn helt ned til 10-11 års-alderen skal cykle /gå rundt til store spredte fritidscentre langt fra deres skole og hjem. 3. at der indrettes et ungehus i Brobergsgade 10, som foreslået i samtlige høringssvar fra Christianshavn. Vi har bemærket, at der fra politisk side er gjort meget ud af at fortælle borgerne, at udmøntningen af ”Fremtidens Fritidstilbud” ikke er en ”spareøvelse”. Derfor skal vi anbefale, at de 31,7 mio. kr., man nu alligevel sparer, bliver brugt til bedre normering i de københavnske institutioner. Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand