Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 30. april 2015
Svarnummer:
716

Indsendt af

Lea Andersen

Virksomhed / organisation

Krudtuglen, forældre

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Der er ingen faglige, pædagogiske argumenter, der taler for at lukke Krudtuglens fritidshjem. Til gengæld er der fagfolk og forskningsprojekter, der dokumenterer, at mega-institutioner skader børnene. Krudtuglen er en velfungerende institution – også økonomisk. Det strider simpelthen mod al sund fornuft at nedlægge Krudtuglens fritidshjem. Min søn og datter kan være sammen i løbet af dagen, fordi vuggestue, børnehave og fritidshjem hænger sammen. Dette var en af grundene til at vi valgte netop Krudtuglen - også selvom vi måtte vente næsten et år. Hvis Krudtuglens fritidshjem nedlægges, skal bror og søster altså skilles fra hinanden. Min søn skal i en institution med over 500 børn, og jeg kan intet gøre, hvis han mistrives. Er privatskole med fritidshjem så det eneste alternativ?? Det er jo helt tosset. Vent med at træffe en beslutning til den nye skole er klar. Hvis dette ikke er muligt, så lav en 1:2 struktur, lad de selvejende institutioner fusionere og blive til 1 enhed på forskellige matrikler. Bevar Krudtuglen. Bevar de små institutioner. Og bevar vores frie valg.