Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 30. april 2015
Svarnummer:
712

Indsendt af

Signe Mia Holm

Virksomhed / organisation

Pingvinen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Høringsvar. Jeg er mor til 7 skønne børn, som jeg selvfølgelig ønsker det bedste for. 4 af mine børn har gået eller går på fritidshjemmet Pingvinen. Skolebørn i Danmark har fået mindre fritid efter at skolereformen er trådt i kraft, derfor er det yderst vigtigt at den fritid de har, hvor de ikke er i deres eget hjem, bliver så god som muligt. Børnene skal være et sted, hvor de føler sig trygge. De skal være et sted hvor de bliver set, som de mennesker, de er hver især. De skal være sammen med voksne, som kender dem og som har lyst til at være sammen med dem. De skal være et sted, hvor de kan finde ro, når de har behov for det. De skal være et sted, hvor de lærer en masse om sig selv og andre mennesker i fællesskabet. Derudover inddrages forældre og familie i sociale arrangementer herunder fredagscafe, banko,forårsfest,fastelavn og meget andet, og de individuelle samtaler om hvert enkelt barn viser tydeligt, at stuens pædagog kender børnene rigtig,rigtig godt. Dette gør at Pingvinen er hele familiens fritidshjem og at den tryghed børnene føler, bestemt også er hos forældrene. Alt dette gør Pingvinen til noget ganske særligt. Pingvinen vil ikke forblive et tilbud på højde med det, det er nu, hvis det bare bliver en underafdeling af noget større. På Pingvinen er der en særlig "pingvinånd". Denne ånd er skabt af leder og personale, der alle brænder for arbejdet med børnene. Den er så stærk med så mange traditioner og særlige, sjove påfund. Jeg vil indtrængende bede om, at dette fantastiske sted ikke kvæles i hele det store maskineri. Lad der være plads til diversitet og selvbestemmelse i København!