Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 30. april 2015
Svarnummer:
657

Indsendt af

Bestyrelsen i BHU

Virksomhed / organisation

Brønshøj - Husum Ungdomshus

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

2. høringssvar vedr. fremtidens fritidstilbud i København Bestyrelsen for Brønshøj-Husum Ungdomshus (BHU) er fortsat tilhængere af, at Københavns Kommune skal bevare den attraktive fritidssektor, vi kender i dag. Bestyrelsen i BHU mener ikke, at forvaltningen endnu er fremkommet med løsningsforslag, der både imødekommer kvalitet og nærhed i børnenes institutionsverden. Bestyrelsen foreslår derfor, at der ses med velvilje på de løsningsmodeller ledelsen i BHU har fremsendt, herunder også det fælles høringssvar ml. Skovbørnehaverne Brønshøj-Husum Ungdomshus og Kollektivhuset Bella. Bekymringen om børnenes fremtid har nu ført til, at forældre i skovbørnehaven er i gang med at undersøge muligheden for en privatisering af skovbørnehaven: Blandt forældrene er der stor opbakning til det private alternativ. Skovbørnehaven har for dem været et aktivt tilvalg. At undersøge mulighederne for en privatisering sker dog mere af nød, end et ideologisk ønske om privatisering, i fald der ikke på anden vis kan skabes sikkerhed for at bevare børnenes skovmulighed inden udgangen af maj 2015. Det er fortsat bestyrelsens opfattelse, at hvis institutionerne skal fastholde det høje pædagogiske niveau i københavnske daginstitutioner, så skal der lokale løsninger til, udarbejdet af lokale fagfolk, i samarbejde med områdeforvaltningen og brugere af institutionerne – forældrene. På denne måde kan Fremtidens Fritidstilbud udvikles lokalt med afsæt i lokale behov. Med venlig hilsen Bestyrelsen i Brønshøj-Husum Ungdomshus