Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 29. april 2015
Svarnummer:
528

Indsendt af

Tillie Xenos

Postnr.

2400 Bellahøj Fritidscenter

By

Kbh Nv

Høringssvar

Kære politikere Vi er forælder til en datter der går på Bellahøj fritidscenter. I Bellahøj Fritidscenter har de skabt et unikt miljø med engageret pædagoger der skaber trygge rammer og som formår at tage sig af børnenes individuelle behov. Bellahøj Fritidscenter har som selvejende institution altid haft overskud. Sidste år havde man et overskud på 400.000kr. Det er penge der er til gavn for børnene og gør at man kan tilbyde alle de gode aktivitets tilbud man har på Bellahøj Fritidscenter. Økonomien er mindre restriktiv for en selvejende institution og der er større økonomisk fleksibilitet, hvilket gør at man større har mulighed for at imødekomme børnenes behov. Denne økonomiske fleksibilitet er der ikke i KKFO’en, da beslutningsvejen fra tanke til handling er længere samt forvaltning af økonomien mere stram. Den besparelsen børne- og ungdomsudvalget i københavns kommune vil opnå ved at omdanne Bellahøj fritidscenter til en KKFO er sølle 100.000 kr. Den besparelse kan Bellahøj fritidscenter godt spare uden omdannelse til en KKFO. KKFO ‘en Rødkilden har i første høringssvar givet udtryk for, at hvis de ikke kan få hele fritidstilbuddet som ‘en KKFO, vil de være selvejende. Hvilke man kan tolke som at de selv kan se fordele ved at være en selvejende institution. Bellahøj Fritidscenter har vist og viser at de kan levere varen på den økonomiske side. Vælger man at gøre 1:1 organisering under kommunalt regi er vi bange for at man mister, friheden til at forvalte sin økonomi med godt købmandskab, der skaber overskud. Ydermere mener vi at ved at have 1:1 ledelse vil skolelederen stå overfor et stort pres og ansvar da han kommer til at have det overordnet ansvar for KKFO’en samt skolen. Vi er allerede vidner til en skole der er presset med lærer, der er sygemeldt og en stigning i vikar timer. Dette er alt sammen noget der øger presset på skolelederen. At øge ansvaret ved at samle fritidstilbuddet under en 1:1 organisering, vil i sidste ende gå ud over det gode arbejde som han er i gang med vedrørende skolen. Vi mener at det eneste rigtige som vil være til gavn for børnene er at bibeholde Bellahøj Fritidscenter som en selvejende institution. Hvis man tager derop og ser vil man finde en institution med glade børn og engageret pædagoger, der kender børnene ved navn. Ved at bibeholde den selvejende status, får man et sted der er til for børnene og som har styr på økonomien. Nu er beslutningen taget at man vil beholde fritidstilbuddet på de 4 matrikler, og derved vil man kunne beholde små enheder, der kan give den nødvendige ro til børnene. Derfor vil det også være ærgerligt at lave så radikal en ændring at ændre en ledelses form der fungerer og som har bevist deres værd. Som forælder til en pige der går på Bellahøj fritidscenter er vi bange for at at børne- og ungdomsudvalget i Københavns kommune er ved at ødelægge den unikke kultur, som der er skabt igennem mange år på Bellahøj fritidscenter. Vi håber at i vil høre på os, der oplever, hvordan realiteten er. Vi har svært ved at forstå hvorfor man vil lave om på noget der fungerer og som giver glade og trygge børn samt har styr på økonomien. Med Venlig Hilsen, Tillie Xenos og Marcel Moesgaard