Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 29. april 2015
Svarnummer:
484

Indsendt af

Mille Kofoed

Virksomhed / organisation

Bellahøj Fritidscenter, forældre

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

TILFØJELSE TIL TIDLIGERE HØRINGSSVAR: Sagsnummer: 2015-0061285 Svar id: 8889 Navn: Mille Kofoed Postnr/by: 2400 København NV Organisation: Bellahøj Fritidscenter Adresse: Vindruevej 8 Email: mille@smileymail.dk Jeg er blevet gjort opmærksom på i dag - under rundvisning af Pia Allerslev på vores fritidshjem - at det politisk er besluttet at bruge normeringstallet som udslagsgivende for, hvilken type institution (KKFO eller selvejende) som den kommende storinstitution bliver. I vores tilfælde bliver det KKFO, fordi deres normering ifølge forvaltningen er højst. Men det er den faktisk først per 1. august. I dag er fritidshjem-delen af Bellahøj Fritidscenter normeret til 184 børn, mens KKFO'en Rødkilden er normeret til 178. Efter sommeren skifter Rødkildens normering til 190, altså pludselig 6 børn højere end Bellahøj Fritidscenters. Enten er der lavet fejl i forvaltningens beregning på, hvilken institution der får lov at blive og "vokse" til også at omfatte den anden institution, eller også tager beslutningen udgangspunkt i normeringen efter sommerferien. Begge dele er stærkt kritisabelt. Vi har i vores første høringssvar givet udtryk for, hvorfor Bellahøj Fritidscenter vil være et KÆMPE tab at lukke ned. Hvis det så oven i købt sker på baggrund af en så lille normeringsforskel, der meget belejligt skifter til KKFO'ens fordel, er det jo fuldstændig vanvittigt. Jeg håber meget, at politikerne kan se, hvordan deres standardbeslutning bliver til grotesk talmagi i sammenhæng med vores fritidstilbud for Rødkilde Skole. RETTELSE TIL DET EGENTLIGE HØRINGSSVAR: Vi har i vores egentlig høringssvar midt på side 1 skrevet, at der er et rigtig godt samarbejde mellem skolen og de to fritidstilbud. Der skulle have stået mellem skolen og fritidshjemmet. Med venlig hilsen Mille Kofoed Mor til datter på Bellahøj Fritidscenter