Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Høringssvar om Fremtidens Fritidshjem En iderig og visionær ledelse, engagerede forældre, motiverede medarbejdere og arbejdende bestyrelser har i mere end 75 år været drivkræfterne bag O.H.Bærentzens virke. Vi har i flere generationer bevist, at vi kan noget særligt med børn, og at vi kan gøre det inden for de bevilgede rammer. Det arbejde ønsker vi som institution at fortsætte. Efter vores opfattelse har en væsentlig del af styrken i de københavnske fritidstilbud til børn været respekten for, at forældrene kan træffe et reelt valg, som netop tilgodeser deres barns behov, når de skal vælge en fritidsinstitution. Samtidig har det været klart, at selv om diversitet og faglighed prioriteres, må der være et økonomisk rationale. Det har de københavnske institutioner til fulde erfaret siden årtusindskiftet. Vi er en selvejende institution, hvor bestyrelsen ansætter det fornødne personale ud fra den pædagogik, som vi ønsker at se realiseret i hverdagen og selvfølgelig med udgangspunkt i de udmeldte budgetter. Vi er vant til at tage ansvar, vi har det godt med det – og sådan ønsker vi fortsat det skal være. Folkeskolereformen indebærer blandt andet, at skoledagen er blevet længere og at pædagogerne omsider er blevet et aktiv, som skolen skal trække på. I den ideelle verden er der mange gode argumenter for, at skole og fritid samtænkes, når kommunerne har anlægsaktiviteter. Vi har i mange år samarbejdet med de skoler, hvorfra vi modtager børn. Ligesom vi i mange år har ønsket et mere formaliseret og udvidet samarbejde. For vi er overbeviste om, at et fagligt godt samarbejde om børnene giver dem mulighed for at få det, vi alle ønsker: en tryg barndom. Kommentarer til elementer i høringsmaterialet BUUs principper(11.6.14) Princip 2: Vi ser ikke fritidstilbuddene som pasning, men som dannelse/læring – og vi arbejder målrettet for, at alle forældre accepterer, at vi passer ikke deres børn – vi udfordrer børnenes sociale kompetencer og vi lærer dem en masse færdigheder, som de vil kunne drage fordel af i livet fremover. Princip 4 & 5: Vi er helt enige om, at ved at benytte den allerede eksisterende bygningsmasse, kan vi fremme et tæt samarbejde, således at folkeskolen og Københavns kommunes fritidstilbud bliver forældrenes førstevalg frem for privatskolen. Umiddelbart efter principperne fremgår det, at 1:1-modellen er affødt af disse. Vi har meget svært ved at se logikken i det postulat. Vi anerkender, at det set fra et administrativt synspunkt virker tillokkende med en 1:1-model, også selv om der åbnes for flermatrikelløsninger. Ligesom vi ikke er blinde for modellens virkning på budgettet. Vi mener fortsat, at anvendes som foreslået 1:1-modellen efter grønthøstermetoden, så ændrer man fundamentalt på de københavnske kendemærkers diversitet og et reelt forældrevalg. Derfor kvitterer vi også for, at flermatrikelmodellen er med i høringsmaterialet. Men det er kun det første skridt, vejen frem er for os at se en mere fleksibel fortolkning af 1:1-modellen; konkret ønsker vi en variant, der må betegnes som en 1:2-model. Vi er i øvrigt forundrede over, at høringsmaterialet alene omtaler 1:1-modellen (evt. med mulighed for en flermatrikelløsning), da vi på flere politikere (udvalgsmedlemmer) har forstået, at de gerne – inden for visse økonomiske rammer – ser diversitet og lokale aftryk på de valgte løsninger. Vi mener ikke, at høringsmaterialet lever op til dette ønske, og vi bemærkede os i den forudgående interne høring, at også den havde fokus på 1:1-modellen. Vi kan i øvrigt forstå, at der planlægges fritidsinstitutioner, som kan rumme stort set alle i målgruppen på en skole, fx Sundbyøster Skole og Skolen på Islands Brygge. Det er stærkt bekymrende for os, at man således indskrænker forældrenes valg og påtænker at opføre børnesiloer. Vores institution kan rumme op til 120 børn – og vi har ingen ønsker om at blive større. Kommentarer til de for OHB opstillede modeller: Om den samlede løsning for Gerbrandskolen hedder det: ”Den samlede fritidsinstitution udgøres af fritidshjemspladser fordelt på matriklerne, hvor Herligheden, Kærnehuset, Amsterdamvej og O.H. Bærentzen (OHB) er beliggende” med denne umiddelbare virkning: ”Institutionens fritidshjemspladser forbliver på matriklen og indgår i en samlet fritidsinstitution. Fritidsklubpladserne flyttes til Sundby Algård.” Det er vores klare opfattelse, jf. ovenfor, at en sådan fortolkning af 1:1-modellen er for rigoristisk. Vi foreslår derfor denne variant: Omkring Gerbrandskolen tilpasses 1.1-modellen til en 1:2-model, således at de kommunale institutioner tilsammen udgør et fritidshjem, mens OHB fortsætter som selvejende fritidshjem. De to institutioner indgår med Gerbrandskolen en aftale om pædagogiske forhold. Alternativt foreslås det i høringsmaterialet, at OHB alene tildeles fritidsklubpladser. Vi mener ikke, at bygningerne er velegnede til klubvirksomhed, men hvis der er økonomi til en bygningstilpasning, kan en sådan anvendelse ikke afvises. Med venlig hilsen Institutionsbestyrelsen ved OHB, Grækenlandsvej 76, 2300 Kbh. S. Henrik Seiersen (formand) Niels de Voss Solveig Jessen