Oprettet: 27. april 2015
Svarnummer:
9

Indsendt af

Lars Vestergaard

Postnr.

2200

By

N

Høringssvar

Denne portal burde indeholde svarene fra Indre By Lokaludvalgs egne høringer og høringssvar: http://indrebylokaludvalg.kk.dk/files/media/dokumenter/Hoeringssager/2014/Tivolihj%C3%B8rnet/Kommentarer%20om%20Tivolihj%C3%B8rnet%20fra%20hjemmeside%2C%20facebook%20mv..pdf Kommentarer fra hjemmeside, facebook og mail ang. Tivolihjørnet Kommentarer på Indre By Lokaludvalgs hjemmeside 1. Genopfør Wivex og gør skaden god igen! i Berlin gør man det umulige: genopfører byens slot, der blev ødelagt under krigen. I Danmark er vi enormt gode til at ødelægge perfekte, flotte og harmoniske huse selv. Før verden gik af lave, var Industriens Hus en smuk bygning, der var tegnet opført i sammenhæng med hovedindgangen samt restaurant Wivel (senere Wivex) på højre side http://www.wright20.com/assets/images/auctions/OW6W/lit/220/220_2.jpg Både Industriens Hus og Wivex blev af uforklarlige grunde revet ned og erstattet af de øjebæer, vi nu skal trækkes med. Jeg er i det dilemma, at jeg hverken bryder mig om det eksisterende eller om det hæslige monstrum, der er præsenteret. Til gengæld kommer det til at matche det nuværende Industriens Hus rent glasmæssigt ... og det er i min optik ikke noget at stræbe efter. Når man kan bygge et slot midt i Berlin, burde det også være muligt at bygge en wivex-lignende bygning i København, der i stil matcher hovedindgangen. Jeg siger ikke, at Teddy Petersen skal bankes op af graven, men det burde være muligt at indtænke fortiden i fremtiden. Hvis man ikke synes, at der er nok af glas i København, kan man evt. bare tage ned på havnen eller i "Ødestaden". 2. Tivolihjørnet og Vesterbrogadeaksen Tivolihjørnet ved hovedindgangen er i dag en miserabel affære med midlertidige bygninger og rodet arkitektur. Det senest præsenterede forslag er en klar forbedring af det tidligere, som var et barn af den »vilde« periode i 00'erne. Tidlige visualiseringer af et projekt er altid problematiske, idet de skal vise noget, men ikke for meget. Derfor bliver de ofte svævende i udtrykket. Startredegørelsens bemærkning om, at »projektet spiller sammen med Tivolis bevaringsværdige hovedindgang, hvor der arbejdes med korresponderende linjer og samstemmende materialer i terracotta« må stå til troende. Værre er det med forarealet, hvor forvaltningen anbefaler, at »der skal arbejdes videre med udvikling af byrummet mod Vesterbrogade og Bernstorffsgade, så der skabes mulighed for ophold, fodgængere, træer og cykelparkering.« Og man kunne tilføje: plads til at busser, hyrevogne, cykeltaxier og privatbiler kan hente og bringe folk. Skævvridningen af Vesterbros Passage i 2013 var ikke gennemtænkt: Den betød dels en ødelæggelse af Vesterbrogadeaksen Rådhuspladsen-Frihedsstøtten-Trommesalen, dels en helt forkert prioritering af fortovsarealet mellem Tivoli og Axeltorv. Fodgængertrafikken foran Tivolis Vesterbrogadeside er blevet målt til ca. 30.000 om dagen (Gehl), 3 gange mere end modsatte fortov. Og alligevel blev der ikke en eneste kvadratmeter mere fortov at gøre godt med foran Tivolis travle hovedindgang. Den gode nyhed er, at skaden ikke er uoprettelig. Jan Koed 3. Hjørnet trænger til en opstramning Der er vist ingen tvivl om at hjørnet er det mest triste af kanten der omgrænser Tivoli. Med det nye bredere fortov på modsatte side af Vesterbrogade, der kun bliver flottere når de nye bygninger på Scala-grunden står færdige, vil det blive endnu mere klart at hjørnet trænger til en opstramning. Ovenstående vil være en klar forbedring i forhold til hvordan hjørnet er i dag. Cafeer, butikker og hotel bag en svungen facade er ikke nogen dårlig ide. Der er sågar gjort plads til en række træer. Men er det godt nok? Hvad jeg kan fornemme fra de andre kommentarer, så er jeg ikke den eneste der savner den specielle stemning og de finurlige detaljer fra indersiden af haven og den stolte skandinaviske tradition for naturmaterialer. Glæder mig til at se det 3. og helt igennem fantastiske forslag, der spiller lidt mere op til Tivolis hovedindgang og Nimb og som samtidig kan være bekendt at ligge overfor SAS hotellet. Frantz 4. Tivolihjørnet Belært af hjørnet med Industriens hus, som er ganske forfærdeligt på netop den beliggenhed, burde man ikke foreslå endnu glashus på et tivolihjørne. Det er muligt at byggeriet er nutidens stil, men der bør også tage hensyn til øvrige byggerier i omgivelserne, således at der bevares noget af den byggestil vi kender fra området omkring Rådhuspladsen- Hovedbanegården. Torben K. 5. Tivolihjørnet Herved protesterer jeg mod bygningen af det projekt som Tivoli søger om tilladelse til at bygge. Tivoli består af mange små enheder, der har udviklet sig over en lang periode. Hver enhed har sit eget udtryk, hvilket har givet Tivoli sin karakter: Pantomime Teatret, koncertsalen, det kinesiske eller japanske tårn, smøgen, rutschebanen, færgekroen etc. En del af Tivolihjørnet ”Hercegovina” kan også nævnes. Det er derfor helt forkert at nedlægge mangfoldigheden i området fra DI’s bygning langs Vesterbrogade og rundt om hjørnet i Bernstorffsgade til Nimb og erstatte det med eet stort glasbyggeri. Mangfoldighed er Tivolis kendetegn. Tivolistemningen ødelægges, når de enkelte aktiviteter/bygninger bryder Tivolis proportioner, som det f.eks. er sket med DI’s husblashus. Bevar Tivolistemningen – Afvis det dominerende Glasbyggeri ”Tivolihjørnet”. Henrik 6. Tivolihjørnet Tivoli skal hele tiden skaffe plads til nye forlystelser, ændring og udvidelse af haveanlæg etc. men der er meget begrænset plads til at udvikle disse aktiviteter. På den baggrund virker det helt forkert at anvende den plads der er til bygge 4.000 kvm. butikker og 2.000 kvm. hotelværelser, der ikke har noget med Tivoli at gøre. Alene af den grund må Projektet afvises. bKQ 7. Forkasteligt Nej tak til glasfacader på Tivoli. Der er INGEN stemning men det er sikkert en billig løsning for kommunen. Vi burde kigge mere på den æstetiske oplevelse i samspil med stedets historie. Hvad er behageligt at kigge på og giver en sanselig og åndelig oplevelse. Glasbygninger af enhver art vil aldrig give en sådan oplevelse, men desværre ses valg af andre materialer som nærmest bagstræberisk i arkitektbranchen. I skal give borgerne en lise for sjælen, et stykke organisk kunst og ikke en praktisk, cost-effective branche-trend. Nogle ting bliver aldrig moderne. 8. Tivolihjørnet Projekt "Tivolihjørnet" bør afvises, da det ikke bygger videre på Tivolis eventyrstemning. Dertil er de foreslåede glasbygninger for høje. 9. tivolihjørnet Jeg undrer mig over at alt det dejlige og nostalgiske i centrum af København skal erstattes af kolde og kedelige glasfacader. Hvad er der sket med mit fantastiske og eventyrfulde Tivoli. Jeg begræder at vores traditionsrige eventyrhave skal stå for skud. Håber Byplanlæggerne tænker sig om en gang til, i stedet for at sikre sig et kedeligt eftermæle. Vi så jo den triste glasbygning på Rådhuspladsen. 10. Tivolihjørnet Allerede mens Niels Jørgen Kaiser var direktør i Tivoli blev der i havens ledelse diskuteret muligheden af at bygge et lavt hotel i facaden ud mod Bernstorffsgade. En model af et sådant hotel i 4 etager viste at det kun i den absolutte højsommer ville være muligt at overvære 1930 forestillingen på Pantomimeteatret i den nedgående sols stråler. Netop en charme ved Pantomimeteatrets placering. Ligeledes var der stor betænkelighed ved at et sådant hotels eventuelle balkoner ind mod haven ikke ville harmonere med den oplevelse af eventyr som dengang var en vigtig del af Tivolis image. Frygten for at en sådan glas facade ville ødelægge den visuelle oplevelsen for havens betalende gæster, samt den eventuelle støj fra hotelgæster på hotellets balkoner, medførte at enhver form for hotelbyggeri blev skrinlagt. Havens direktion og ledelse var enige om at en stor del af "Eventyrhaven" ville forsvinde. HPR 11. En pendant til industriens husblashus På hjørnet af Rådhuspladsen og Vesterbrogade fik vi det nye industriens hus, som har en grim facade, der ligner kæmpehusblas. Nu vil kommunen give tilladelse til, at Tivolis hjørne mod Bernstorffsgade og Vesterbrogade bliver ødelagt af en malplaceret glasbygning, der på ingen måde harmonerer med Tivolis hovedindgang. Det er en ommer. Venlig hilsen Georg Gottschalk Åtoften 56, 2990 Nivå 12. Tivoli Hjørnet Skal vi nu igen have en arkitekt bommert i vores gamle København og i den gamle have. Mange turister kommer netop for, at se disse historiske bygninger i tivoli og opleve den "gamle" ånd. Hvorfor skal man ødelægge dette med glas ? Er stærkt imod denne type af "fornyelse". 13. Tivolihjørnet Et byggeri i tidens (tilfældige) ånd uden blik for stedets ånd. Dette hus kunne ligge hvor som helst - det harmonerer ikke med stedet, dvs Tivolis Hovedindgang, som er den markante bygning og Tivolis vartegn. Det skal måske give sig ud for at være originalt, men det er bare mere glas og stål. Det er ikke nytænkning. Det ville det være, hvis det hensynsfuldt passede sig ind efter Tivolis særpræg. 14. tivolihjörnet Tivolihjørnet” bør afvises da det ikke bygger videre på Tivolis eventyrstemning. - 15. Tivolihjørnet Dette forum, er måske ikke det rigtige, når man ikke lige bifalder, at projektet ikke skal blive til noget. Men jeg er ked af at læse, at glas mm., er koldt og ikke i ånd med tiden og at man ikke kan bevare Tivolis ånd, fordi der bygges nye bygninger omkring Tivoli. Tivoli blev bygget for over 170 år siden i den bygge stil der var den gang. Nu er bygge stilen en anden og den må vi få til at passe ind i vores tid. Jeg syntes helt klart, at både det nye (og gamle forslag), er klart bedre en den kedelige mur og den bygning som Hardrock er i, i dag. Jeg syntes det ville pynte på området at der kom flere butikker, en pænere facade og det vil harmonere meget bedre med DA bygningen som sjov nok er ca 4 gange så stor som dette projekt og ligger lige præcis på modsatte hjørne, samme side. Hvis man ser på projektet, vil der være langt større harmoni med det nye og indgangen til Tivoli, med de 2 ikoniske bygninger, vil skille sig væsenlige mere ud og give den Tivoli stemning der altid har været der. En stemning kommer først når man står ved en indgang og er indenfor, og det formår Tivoli til guldmedalje. En stemning på en restaurant, cafe eller en butik, kommer jo heller ikke før du er lige uden for eller er trådt indenfor, i det univers som man ønsker at skabe. Vi lever en en storby som forandre sig og det skal Tivoli også, for at kunne overleve. Prøv i stedet at forstille Jer at sidde på 2, måske 3 sal, på en restaurant eller cafe og kigge ud over Tivoli, for bagefter at gå igennem nogle nye butikker eller tiltag, som er helt i Tivolis ånd, på vej ud i Tivoli til forlysterne. Syntes at det første foreslag, var klart mere i Tivolis ånd, mere fantasifuldt og man ville have smilet lidt, hvis man gik derinde. Kan godt se at det nye foreslag referere til bygningen som arb.landsbank er i. Men uanset hvad, trænger "hjørnet" til en opfrisker. Vh Nicolai V 16. TIVOLI Hjørnet...PROTEST, PROTEST, PROTEST For mange år siden købte jeg for 5 gange 10.000 DKK aktier i TIVOLI så vore børn og vi forældre altid kunne gå ind i haven uden entre, og nyde "åndehullet". Når man så arbejdsmæssigt er udstationeret gennem ganske mange år erfarer man desværre, at der ikke er passet på de meget bevaringsværdige sjældenheder København byder på. Noget af det slemmeste i dette område af byen er industriens hus, der ligner et drivhus, og det er det måske også. Det klemmer den gamle have og er anmasende i sin størrelse og glas. Nu planlægger men så at føje spot til skade ved at introducere en ny hæslig bygning der på ingen måder klæder byen og da slet ikke haven/TIVOLI. Jeg protesterer på det kraftigste, og håber at dette initiativ fra Holger Hagelberg kan stoppe for disse planer. Hilsen Christian Gylstorff 17. Glas og Tivoli Kære Holger H Tivoli fjerner sig mere og mere fra det Tivoli, som jeg har kendt og været glad for. Trist at DI fik lov at bygge deres hovedsæde som en stor osteklokke, som dominerer hele bybilledet og er en skamplet i det ellers så smukke Københavns Rådhus. Glasbyggeri er koldt og er slet ikke i stil med den gamle agtværdige haves smukke stil skammelig hvis der gives lov til det. Projektet ”Tivolihjørnet” bør afvises da det ikke bygger videre på Tivolis eventyrstemning. Hvis der gives tilladelse og med hvilken begrundelse er det total mangel på respekt for gamle værdier. Håber virkelig ikke det kommer igennem. Det vil være en skamplet på Tivoli´s udseende. mvh Ejner 18. Tivolihjørnet Hvor er jeg ked af, at se og høre om dette. Lad os nu bevare de gamle arkitektoniske bygninger som er så skønne og som fortæller os noget om Københavns historie. Jeg er meget imod jeres planer. Stort øv! Mvh. Catherina Herlevsen, Rødovre 19. Tivolihjørnet Som mangeårig bruger af haven og adskillige besøg hvert år med forretningsforbindelser og ifølge med børn og børnebørn samt mangeårig Guldkort-abonnent, er det med ærgrelse og bedrøvelse, at jeg ser, at man igen påtænker at ville ødelægge vores gamle fælles Københavner-Have, med endnu et vildskud. 20. Tivoli Hjørnet Tivoli bør bevare sit særpræg. Tivoli skal ikke ligne alle mulige andre forlystelsesparker. Hvorfor skal der flere etager på - skal det være en pengemaskine? Derfor bør dette byggeri stoppes. 21. Tivolihjørnet Det viste projekt Tivolihjørnet hører ikke hjemme i Københavns indre by. De høje glasbygninger på begge sider af Tivolis hovedindgang ødelægger indtrykket af hovedindgangen og passer slet ikke til det vi forstår ved Tivoli-stemning. 22. Tivoli Hjørnet Tivoli fjerner sig mere og mere fra det Tivoli, som jeg har kendt og været glad for. Trist at DI fik lov at bygge deres hovedsæde som en stor osteklokke, som dominerer hele bybilledet og skæmmer Københavns Rådhus. Glasbyggeri er koldt og intetsigende og kan ses overalt i verden. Projektet ”Tivolihjørnet” bør afvises da det ikke bygger videre på Tivolis eventyrstemning. Projektet ”Tivolihjørnet” bør afvises, da det ikke spiller sammen med den bevaringsværdige hovedindgang. Projektet ”Tivolihjørnet” bør afvises, da de foreslåede glasbygninger er for høje og dominerende i forhold til hovedindgangen. 23. Glasset er i strid med Tivolis tradition for variationer fantasi Startredegørelsen påstår at glaskanten spiller godt sammen med Tivolis terrakotta-farvede fredede hovedindgang. Det er noget af en påstand! Glasset er diffust, fersk, konturløst og udflydende, koldt og kedeligt. Helt i strid med Tivolis tradition for variationer af fantasi, romantik og charme. - men måske på linie med DI´s rædsomme glaskasse, som er en advarsel mod alt kedeligt og dominerende glas. Forestillingen om at byens borgere og turister, som fodgængere, der passerer forbi Tivoli ude på gaden skulle være interesserede i at købe mad og drikke samt dyre luksusvarer til overpriser i det uinspirerende glasmenageri, er i strid med al erfaring. Enten skal priserne være lave, og så er der intet afkast til Tivoli, eller også skal der være en særlig charmerende stemning præget af fantasi, luksus eller anden attraktion. Det er der ikke i et eneste glashus. Tilsyneladende fylder det foreslåede byggeri for meget i Tivoli haven, og efterlader dermed for lidt plads til de kunstneriske blomstrende oplevelser, som gæsterne betaler entre for. Glashuset er naturligvis mindst en etage for højt. 2 etager må være max. Det er et selvstændigt problem at Tivoli vil nedrive hele strækningen fra Hovedindgangen rund om hjørnet og helt ned til Nimb, og dermed sløjfe Hercegovina, på en gang, i stedet for at holde traditionen om små korte ombygninger, der opretholder variationen i arkitekturen såvel i gadebilledet, som inde i haven. At hjørnet mod Bernstorffsgade runder på samme måde som genboen, Panoptikonbygningen, i stil med Stellings hjørne ved Skindergade Gammel Torv, som giver mindelser om Aarhus Oliefabriks ufattelig kedelige gamle hovedbygning i Bruunsgade i Århus, er ingen anbefaling. Ret beset burde Tivoli være i stand til at finde nogle sjovere og mere kunstnerisk kreative arkitekter til det ønskede byggeri. 24. Tivolihjørnet Hvorfor i alverden ser bygningerne på sådanne tegninger altid ud, som om de er gjort af luft og vanddamp? Tegn dem dog realistisk, så man kan få en forestilling om, hvordan de vil tage sig ud i virkeligheden. 25. En trist oplevelse Desværre oplever vi her det samme, som skete i forbindelse med Krøyers Plads for nogle år siden, hvor det ambitiøse Egeraat-projekt blev skrinlagt pga. borgerprotester og afløst af noget meget mere kedeligt og uambitiøst. Det tidligere Tivoli-Kanten-projekt er her klart det bedste, mens det nye er kedeligt og banalt. Hvor projektet i den tidligere version havde klare referencer til Tivolis fantasifulde og muntre pavilionbyggeri, så synes det nye projekt mest at ligne et storcenter i en mellemstor provinsby. Øv, øv, øv. 26. Et glashus til, er et for meget. Er det ikke nok med det grimme glashus på rådhushjørnet. Trist og kønsløst. Og det passer jo absolut ikke sammen med det gamle. Venlig hilsen Erling Egebo Borgergade 30-7