Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 22. april 2015
Svarnummer:
118

Indsendt af

Andreas Bøggild Monies

Virksomhed / organisation

Børnehuset Vor Frue.

Postnr.

1552

By

København V

Høringssvar

Vedr: Børnehuset Vor Frue. Jeg har to børn i børnehaven i Børnehuset Vor Frue, og jeg kan ikke understrege nok, hvor velfungerende denne institution er i sin nuværende form. Mine børn oplever, at mangfoldigheden i sammensætningen af børn, dels i børnehaven og dels med fritidshjemmet, giver dem store fordele ift inspiration og tryghed. Inspiration i form af den internationale sammensætning af børn og tryghed i form af daglig samvær med både store og små børn. Dette giver dem en helt naturlig tilgang til flersprogede børn og en helt naturlig tilgang til ældre børn, som allerede går i skole, hvilket har styrket mine børns fagligt allerede. Mine børn får meget ud af deres tid med de større børn. Personalet har stor gevinst af at have med både store og små børn at gøre, hvilket helt tydeligt mærkes i deres arbejde med mine børn. Det virker ganske enkelt som om de fagligt bliver stimuleret i en grad, som gør dem langt langt mere motiverede end hvis de blot havde med en mere afgrænset aldersgruppe at gøre, og dette er helt klart, når jeg ser og hører om deres tilgang til mine børn. Og vigtigst af alt må være, at mine to børn ganske enkelt elsker at være i Børnehuset Vor Frue. De lærer en masse, føler sig inspirerede og trygge og glade. Jeg vil virkelig understrege, at man vil begå en kæmpe fejl ved at lave om på denne børnehave.