Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

I en tid hvor en stigende del af den voksne befolkning går ned med stress og hvor de unge trives dårligere end nogensinde skal skolebørnene i Københavns kommune nu også presses til kanten. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Jeg er mor til tre børn, hvoraf to nu går på Skolen på Islands Brygge. Det er en kæmpe skole med knap 1200 elever, og en kkfo, der med jeres forslag, vil komme til at rumme knap 500 børn til sommer, for derefter yderligere at stige i de kommende år (de kommende årgange er estimeret til syv spor, dvs ca 180 børn, per årgang). Når man ankommer om morgenen skal børnene trænge sig igennem hundredevis af børn og voksne for at nå frem til deres klasse, det er en alt andet end rolig og rar start på dagen, og forestil jer frikvarterene med så mange børn. Jeg kender ikke mange voksne der ville bryde sig om at holde pause sammen med 1200 andre. Når den nu forlængede skoledag er ovre er mange børn virkelig møre. Tanken om at fritiden så skal tilbringes sammen med 500 andre (selvfølgelig i adskildte rum, men de er der) er ikke rar. Allerede nu er der så mange børn på vores kkfo at man kan hente børn med hjem, krydse dem ud elektronisk og ingen kontakt have med en voksen, og det er ikke de voksnes skyld. Jeg har to piger der, som mange andre, har stort behov for at kende deres voksne og for at få et knus når de kommer fra skole. Det betyder rigtig meget at de voksne ved hvad der sker i familien og i barnets liv, det giver tryghed ikke bare at være et nummer i tabulex-systemet. Tryghed og nærvær har trange kår på store steder. Vores ene datter er meget urolig og er i stigende grad blevet det efter skolestart. Hun reagerer med stor vrede og frustration over skolen selvom hun er rigtig glad for sine kammerater, og fagligt har det let. Hun ville ønske at børn ikke behøver at gå i skole. Hun overlever hverdagen ved at komme ned på sit dejlige fritidshjem Thorsanna om eftermiddagen til knus, nærvær og anerkendelse. Rolige hjemlige rammer hvor hun kan kæle med en høne, sidde ved bålet og hvor hun er helt tryg fordi hun kan overskue rammerne og kender alle voksne og børn omkring hende. Vi var aldrig i tvivl om at kkfoen, i sin nuværende form, er for stor for hende. Nu skal den være endu større. I taler om kvalitet i fritidstilbudene. Kvalitet! Men kvalitet er jo ikke (bare) mængden af værksteder og aktiviteter. Kvalitet er nærvær, muligheden for at rent faktisk at holde fri, føle sig set og have det rart. Det er utrolig frustrerende som forældre at bevidne at der endnu engang skal skæres på vores børn trivsel. I vil gerne have arbejdende forældre der betaler skat til kommunen, I vil vel også gerne nedsætte omkostningerne til særlig behandling for alle de børn, unge og voksne der knækker, vil I så ikke også tænke på at vores børn får nogle menneskelige rammer! Har svært ved at tro at nogen ville have lyst til at sende deres børn i institution med 500 andre, endsige selv dele kontorfælleskab med så mange. Og så med 2 kvadratmeter per barn mens minimumkvadratmeter antal per ansat i fælleskontorer er 10 kvadratmeter. Det er ikke altid at den økonomisk mest smarte og effektive plan er den bedste. Det er på tide at politik ikke kun handler om optimering og effektivisering, men om noget så basalt som menneskelighed og trivsel. Jeg ønsker jer god arbejdslyst med at redefinere planerne - for vores - og jeres - børns skyld! MVH Birgitte Lind Petersen