Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Som far til en datter der skal starte på skole/ fritidshjem efter sommerferien har jeg fulgt debatten vedrørende "Fremtidens Fritidstilbud". Da jeg første gang hørte om lukningen af fritidshjem kunne jeg ikke forstå det. På Islands Brygge er børnetallet kraftigt stigende pga. den store tilflytning af fortrinsvis børnefamilier i alle de nye boligområder. Men nu vil man til at lukke institutioner. Det lyder som et paradoks . Dette forslag lugter langt væk af uigennemtænkt spare-iver. Det er muligt, at når man ser tingene fra oven, så er store institutioner mere effektive. Men i realiteten afhænger effektiviteten mere af ledelsens kompetencer end af størrelsen på institutionen. Ved Skolen på Islands Brygge ligger fire selvejende institutioner med tilsammen mere end 150 børn side om side mindre end 500 meter fra skolen, foruden skolens fritidsordning. Alle fire selvejende institutioner virker velfungerende og har forstået at tilpasse sig skiftende vilkår (Det er jo netop en af fordelene ved små institutioner, at de er hurtigere at tilpasse). De virker på ingen måde til at have problemer med at få hverken nye ansatte eller børn, og umiddelbart har skolereformen der bruges som argument ikke ændret på dette. Det, at de fire institutioner ligger så tæt på hinanden gør også at de arbejder tæt sammen. Børnene som går på de fire lukningstruede fritidshjem har for de flestes tilfælde gået i børnehave sammen og de går næsten alle sammen på Islands Brygge Skole, derfor kan jeg på dette punkt ikke se nogen forskel på om de går på skolefritidsordningen eller bliver i den nuværende institution. Nogle børn har brug for den tryghed der er i at alle kender alle. Dette risikerer man at miste hvis man samler dem i én stor institution som der lægges op til. Der er i høringen kun svage formuleringer med at muligheden for udbygning af de nuværende faciliteter for skolens fritidsordning skal undersøges. Men trange kår for børnene vil blive virkelighed hvis ikke udbygningerne er klar inden man flytter børnene. På skolens fritidsordning går der i øjeblikket 288 børn og der er allerede trange kår. Trængslen bliver kun mere udtalt når der ifølge planen nu skal være 482 børn. Jeg kan ikke se andet argument end at dette er en spareøvelse, men jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide om man i virkeligheden sparer penge på det? Er det billigere at bygge nyt frem for at bevare noget som er velfungerende? Hvis der skal spares ved at flytte alle under samme tag vil det vel egentlig kræve at der bliver færre pædagoger per barn, altså mindre nærvær? Umiddelbart kan man ved at slå enhederne sammen reducere antallet af ledere, til gengæld vil den større organisation kræve et større antal af mellemledere, som heller ikke har tid til at passe børnene. Hvad er i virkeligheden billigst? Det virker meget tvivlsomt at det nuværende forslag vil forbedre noget som helst, men større sammenlægninger som forslaget lægger op til vil skabe uro og kaos. Jeg håber at man vil inddrage forældre, pædagoger for at finde en holdbar løsning, for det nuværende oplæg kan kun medføre én ting: Kaos. Er det det vi ønsker for vores børn?