Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Man fristes næsten til at tro at oplægget fremkommer fordi kommunen har hjemtaget tilbud på lav-rente-lån til nybyggeri? Og at det med hvad der skal ske med ledelse, organisering og pædagogik undervejs må derfor komme i anden række; lad os nu bare starte processen og se hvad der sker? Man kan da kun håbe på at kommunen, politikere såvel som forvaltning, vil erkende de mange fejl og mangler i deres oplæg og i den strategi og process man har valgt, og så komme stærkt igen. Men det kræver meget tid og arbejde, uden tvivl. Det er ikke muligt at give gode svar på hvad det fysiske endemål evt. bør være når man tilsyneladende ikke først vil disktutere fagligt pædagogisk indhold og ambitioner. Vi kan godt tage denne høring, og den næste med, men det bliver nok lidt som at svare på spørgsmålet om hvad der kom først; hønen eller ægget? Vi har allerede brugt meget energi på at søge at forstå og diskutere dette oplæg men det fører ikke til den helt store åbenbaring; tværtimod efterlades man ret hurtigt med en meget lang række spørsmål og spekulation; det er svært at finde struktur og mening i processen og derfor også i den diskusion vi har. Men færre og større enheder som underlægges beskårede rammer (mindre ledelse, færre m2 og færre pædagoger pr barn (= stordriftsfordele), - som kommuneforvaltningens embedsmænd har søsat og indtil videre tilsyneladenede har haft held til at overbevise politikkerne om fornuften i - vil reducere mangfoldigheden og i højere grad resultere i "one-size-fits-all" løsninger og svar, uanset hvilke problematikker og spørgsmål man reelt står med. Og det er et meget stort spørgsmål hvad børnene så lige får ud af det! Måske giver klynge-organisation den bedste mulighed for at bevare flere forskelligartede institutioner således at der findes frirum til os alle, samtidig med at man kan udvikle i nye retninger uden at børn eller voksne tages som gidsler i udviklingen. Organisering i klynger vil efter min opfattelse (erfaring som forældre-rep) være det bedste udgangspunkt for at kommunen sammen med institutionerne kan udvikle fritidsområdet i en forsvarlig retning lokalt, MEN dette vil kræve at kommunen engagerer sig anderledes intelligent, tilstedeværende, og empatisk i projektet og begynder at facilitere en langt mere anerkendende, dybtgående og demokratisk dialog med de enkelte klynger og institutioner. Man kunne jo evt tage udgangspunkt i den høje brugertilfredshed på området og fokusere på alt det der faktisk gøres rigtigt rigtig godt i dag så man er opmærksom på at undgå at ødelægge alt dette i sin iver efter at forandre. Klynge-organisation bestående af flere og gerne forskelligeartede institutioner og matrikler kan igennem samarbejde effektivt støtte hinanden gensidigt både fagligt, administrativt, og økonomisk. I en velfungerende klynge kan institutioner og personale virkelig samarbejde og tage fornuftige fleksible beslutninger på grundlag af erfaring, viden, empati, professionel pædagogisk indsigt såvel som strategi og vision. Man kan styre og motivere med økonomi og ledelse der effektivt bakker op om løsningen af dagligdagens mange pædagogiske udfordringer som jo er det det alt i alt drejer sig om. Klyngesamarbejdet med dets direkte kendskab til og erfaring med udfordringerne, forholdene, institutionslederne, pædagogerne, børnene, og deres forældre for den sags skyld, gør det muligt for de ansatte at få dagligdagen og arbejdet i den enkelte institution til at give mening og hænge sammen, hver dag, ikke mindst når der er forandringer og udfordringer i luften. Håber forvaltningen kan gentænke sagen og processen så der bliver plads til både folkevalgte og borgere i udformningen af fremtidens børneverden.