Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Til de ansvarlige politikere og embedsmænd Det er med stor undren og nervøsitet, at jeg har fulgt med i debatten om strukturen på fritidsområdet i kk. Det virker, som om der skal spares penge i kommunen - men det forlyder også ofte, at kommunen aldrig har haft så mange penge som nu. Så hvorfor? Den gode børnepasning er noget af det, der gør, at København ofte bliver valgt som en af de bedste byer at leve i. I verden! På mig virker det som uunderbygget og forhastet at ville ændre strukturen på nuværende tidspunkt. Ligger der beregninger på, hvad der evt kan spares? Ligger der forudsigelser af, hvad det vil betyde for børns og forældres tilfredshed med deres fritidshjem? Ligger der viden om, hvad store institutioner betyder for spredning af virussygdomme blandt børn og ansatte? Er de pædagoger og ledere, der arbejder på institutionerne blevet hørt? Jeg selv ville klart fravælge en kæmpe institution til mine børn på 6 og 9 år, som går i en københavnsk folkeskole. Jeg kan ikke se for mig, hvordan en kæmpe institution skal kunne skabe det kendskab mellem børn, pædagoger og forældre, som der er i det fritidshjem, hvor mine børn går nu. Mine og andres børn trives bedst med forudsigelighed og ro, og med at kunne finde deres venner og gode pædagoger i vrimlen. Jeg vil indtrængende bede jer om at foretage grundige analyser og overvejelser, før I kommer med nye forslag på området, og jeg vil bede jer droppe det nye forslag. Særligt på grund af den uro, der lige nu præger skoler og fritidshjem pga skolereformen mener jeg, der er langt mere brug for arbejdsro til at få de nye samarbejder og rutiner til at falde på plads, end der er brug for, at systemet og menneskene i det rystes endnu engang. Giv lærere og pædagoger arbejdsro, så de kan finde sig til rette i den reform, som de fleste af dem i forvejen er imod. Jeg frygter, at vi ellers mister de gode pædagoger, lærere og ledere, og at de offentlige skoler og fritidstilbud bliver en skraldespand, for dem, der ikke har ressourcerne til at bevæge sig et sted hen, hvor der er bedre. Mvh Tine Munch Pedersen