Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 5. februar 2015
Svarnummer:
400

Indsendt af

BHU Fritidshjem

Virksomhed / organisation

Brønshøj Husum Ungdomshus Fritidshjem

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

05.02.2015 Høringssvar vedr. Fremtidens Fritidstilbud fra BHU’s Fritidshjemmet Nutidens Fritidstilbud vs. Fremtidens Fritidstilbud Vi har et velfungerende fritidshjem, der er normeret til 80 børn. Det er vi super glade for og stolte over. Vi sætter fagligheden højt og ser det som vores fornemmeste opgave, at sikre børns trivsel og udvikling. Vi er en arbejdsplads med engagerede og professionelle voksne, som igennem mange år har udviklet en tryghedsskabende institutionskultur, hvor børn, forældre og personale kender hinanden godt, og hvor vi laver et velovervejet pædagogisk arbejde i dagligdagen. Det der er opbygget har taget meget af vores tid og energi. Vi har inden for de sidste år skullet omstrukturere vores fritidspædagogik grundet inklusionen af børn med særlige behov og skolereformen. Skolereformen har været en kæmpe omvæltning for børn, forældre, lærere og pædagoger. Trods disse udfordringer i dagligdagen er vi ved at finde den tryghed i den foranderlige hverdag, hvor vi igen kan se meningen med vores job, og hvor vi igen har tid og overskud til, at rumme det enkelte barn og dets behov. Vi er ved at få oparbejdet endnu en struktur i hverdagen, hvor vi har tid til at se, lytte, give omsorg for og nærvær til det enkelte barn, som har krævet oceaner af tid og kræfter. Vi er et fritidshjem, der kan rumme og anerkende det enkelte barn. Vi kan styrke børnenes udvikling i fantasi, kreativitet, motorik samt deres sociale relationer, da vi har et særligt hus med omgivelser, der er med til at fremme børnenes kreativitet og dermed leg. Vi er en personalegruppe, der har fokus på det enkelte barn i fællesskabet. Vores bekymringer: Vi er klar over, at grundet den nye skolereform er Fremtidens Fritidstilbud en sparerunde. Vores bekymring går på, at det kæmpe stykke arbejde, vi nu har fået op at stå til glæde for både børn og voksne, vil falde til jorden igen ved en ny struktur i hverdagen. Den gode relation vi har fået oparbejdet, er vi bange for går tabt i en mega institution. Vi er især bekymret for, at vi går glip af nærheden, omsorgen og trygheden, som det enkelte barn har så stor brug for. Vi er bekymret for, at vi vil se et stigende antal børn og voksne med ondt i livet. Børnene har brug for fritid til at udvikle sig alene og sammen med andre. Det ærgrer os, at forvaltningen ikke har inddraget børnenes forældre og de professionelles viden og holdninger til fremtidens fritidstilbud. Vi foreslår, at Fremtidens Fritidstilbud skal løses lokalt, og at vi skal bevare det, der fungerer. Hvis det bliver vedtaget, kan det ikke gøres om igen! Spørg Gladsaxes, samt Amager institutioners, børn, forældre og pædagoger om, hvad de tænker om denne ændring af fritidstilbuddet!? I vores optik kan vi ikke se os selv yde den pædagogiske kerneydelse, som vi brænder så meget for, hvis vi blandt andet skal forholde os til så store enheder som forvaltningen foreslår. Det vi ønsker allermest er arbejdsro!!

Materiale: