Høringssvar vedrørende Valbygårdsvej - lokalplan 450

Oprettet: 23. april 2010
Svarnummer:
13

Indsendt af

Judith Ibsen /Jørgen Fischer

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE LOKALPLANFORSLAG ”VALBYGÅRDSVEJ” Som beboere af en lille villagrund på Valbygårdsvej 68 ( matr. Nr. 16ao) ønsker vi hermed at give vores besyv til, at en fornuftig, visionær lokalplan kan vedtages. Vi vil derfor forsøge at give: 1) En uddybende beskrivelse af forholdene, 2) en problematisering af dele af forslaget samt 3) forslag til ændringer til det foreliggende forslag. UDDYBENDE BESKRIVELSE. Som forslaget selv betoner, har vestsiden af vejen et grønt, varieret præg i dag. På østsiden, som ikke er omfattet af forslaget, er præget langt mere monotont, især efter fældning af nogle markante, bevaringsværdige træer, herunder et oprindeligt, meget stort lindetræ, som var med til at understøtte vestsidens grønne karakter. Trafikalt er der meget få fodgængere i forhold til de mange beboere: Østsidens lange beboelsesbånd op til 5 etager har adgang mod nord og syd via passager, såvel direkte på grunden mod vejen som bag om husene, med Side 2 tværgående adgang til Valbygårdsvej gennem 3 udkørsler og 2 fodgængerpassager. Der er en del cykeltrafik, både af beboere, forældre til udflytterbørnehave og af elever på Skt. Annæ Gymnasium. Mest er vejen dog præget af meget biltrafik, både personbiler og arbejdsbiler, og alt for mange parkerede biler. Især området omkring nr. 62-64 er hårdt belastet af parkering. Fra forhuset to gange dagligt, når forældre henter og bringer børn til udflytterbørnehaven Ryvang 2. Baghuset på 4 etager rummer et konsulentfirma, et kollegium samt et NLP-kursussted. Der er få parkeringspladser på grunden, men der holdes kurser alle ugens dage, fra morgen til aften, og det betyder en voldsom koncentration af parkeringer så tæt på matriklen som muligt, mens de etablerede parkeringspladser ved gymnasiet står ubenyttede eller halvtomme hen. Lastbiler, udflytterbus og skraldebiler har svært ved at passere, når biler er parkeret i begge sider ved kantstenen i dagtimerne, så der parkeres med hjulsæt oppe på fortovet og der parkeres for tæt på udkørsler fra ejendommene. Ud over den lette adgang til tog, fra Valby, Sjælør og Ny Ellebjerg stationer, kører fra Vigerslev Allé busser, såvel 4A som 1A, med god adgang til og fra den øvrige by. Der er store forskelle i boligmassen og stor forskel i vejareal for de forskellige matrikler, og det har betydet, at et forsøg for år tilbage på at etablere et vejlaug, strandede på de forskellige interesser. Virksomhederne på vejen er af ”ikke-støjende” art, men vi har betydelige støjgener fra larmende kursister i nr. 62-64 på 4.sal og festende, natlige Side 3 kollegianere i udendørs-sæsonen, lige som der er frit nedkik til haven i nr. 66, delvist også til nr. 68, fra svalegang på 3. og 4.sal. PROBLEMSTILLINGER. Om det grønne præg: Hvis det vedtages at udvide vejen i begge sider, kan ”det grønne look” ikke bevares! En indskrænkning af forhaverne på et par meter vil betyde, at træer, buske og hegn må lade livet, uden at det levnes plads til etablering af nyt. For vores vedkommende 2 rønnebærtræer, et duetræ, en tjørnehæk, en sommerfuglebusk samt et rosenhegn – alt plantet med henblik på at glæde og fremme frodighed ( se evt. Google-hjemmesiden ”Vis mig dit Hus”) De villaer, der ligger mod vejen fra nr. 20 -30, tillige med stuelejlighederne i nr. 44, har ingen kælder og derfor vinduer direkte i højde med forbipasserende. En amputation af deres forhaver vil give dem betydelige indbliksgener i deres hjem. På østsiden af vejen vil ny-anlagte altaner i de fremskudte dele af byggeriet blive et stort problem at benytte for beboerne i stueplan, såfremt vejen udvides til den side. Om trafikken: Det er ikke visionært at ødelægge det grønne præg for at skaffe plads til endnu flere biler! Tankevækkende har vinterens store snemængder været – i løbet af en uges tid aftog presset for parkeringspladser – det vil sige, at kursister og andre gæster på vejen godt kunne benytte de offentlige transportmidler, og der blev parkeringspladser nok til vejens egne beboere. Side 4 Gad vidst, om en reduktion af antallet af parkeringspladser kunne betyde en adfærdsændring, som bedre matcher kommunens ønsker om at begrænse byens biltrafik? Vi kan ikke se behovet for 2 brede fortove i vejens længde, da den gående trafik er så begrænset. Det er dog logisk, at der en behov for bedre passage for den nødvendige cykel-og biltrafik . Men man bør ikke løse trafikpolitiske problemer ved at forringe de æstetiske gode hensigter. Om etagebyggeri: Det ser ud til, at forslagets principielle bebyggelsesplan kun tager hensyn til evt. kommende beboeres behov for vestvendte rekreative arealer – et byggeri, som skitseret mulighed i nr. 64 (tegning 3), vil forstærke de eksisterende problemer med støj og nedkik for villaerne mod syd, nu i hele grundens længde, mens det muligvis vil være en forbedring for villaerne på Bjørnsonsvej mod vest. Vi mangler meget en vision for, hvordan man kan tilgodese og værne om de nuværende beboeres interesser, også mod nord og syd! Side 5 FORSLAG TIL ÆNDRINGER AF LOKALPLANFORSLAGET. Bevar forhaverne på vejens vestside. Nedlæg fortovet på østsiden. Etablér fodgænger-passage fra østsiden til vestsidens fortov, i forbindelse med eksisterende udkørsler ( 4-5 afmærkede bump på strækningen), så fodgængere kan komme sikkert over – og bilers fart begrænses. Lav parkeringspladser på østsiden. Udvid fortovet på vestsiden. Lav parkeringszone på 2 timer, med dispensation for beboernes egne biler. Plant meget gerne vejtræer, helst på østsiden, som trænger mest. Kommunalisér vejen, da det er en illusion at tro på enighed om en plan. Medregn hensyn til eksisterende beboere ved nye byggerier. Kort sagt: Vi ser med glæde, at forslaget overordnet forsøger at bevare Valbygårdsvejs grønne kvaliteter og mangfoldighed – men i praksis nedbryder disse af hensyn til bilisme! Med venlig hilsen: Judith Ibsen/ Jørgen Fischer, Valbygårdsvej 68, 2500 Valby Matr. 16ao