Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Hørningssvar om fremtidens fritidstilbud. Tak for muligheden for at kommentere det udsendte oplæg om Fremtidens Fritidstilbud i København. Vi har valgt at strukturere vores svar med henholdsvis nogle generelle bemærkninger om oplægget og efterfølgende nogle specifikke kommentarer omkring vores situation på Marengovej. Generelle kommentarer til oplægget omkring fremtids fritidstilbud. ”Resultatet af en rundspørge fra Børne- og Ungeforvaltningen blandt forældre i foråret viste, at tilfredsheden var rigtig høj. 9 ud af 10 svarede, at de mener, at Københavns Kommune i dag tilbyder attraktive fritidstilbud til byens børn og unge”, citat Pia Allerslev Politiken 28. januar. Det er jo en rigtig flot resultat, som vi alle bør være glade for. Resultatet stiller derfor også grundlæggende spørgsmålstegn ved hele konceptet med Fremtidens Fritidstilbud. Når der er så stor tilfredshed, hvorfor så lave det hele om. - Why fix it, it it ain´t broken - I stedet for endnu en omfattende forandringsproces ud i det uvisse, burde der i stedet laves konkrete analyser af, hvor der er specifikke problemer, og så tage hånd om dem. Begrundelsen for Fremtidens Fritidstilbud er den nye folkeskolereform. Ræsonnementet lyder: Reformen udvider skolens timetal med den konsekvens, at fritidshjemmenes åbningstid reduceres, hvorfor der skal overføres ressourcer fra fritidshjemmene til skolen. Over for den logik må vi stilfærdigt indvende, at udmøntningen af folkeskolereformen sker på mange forskellige måder rundt i landet. Det er ganske få kommunerne, som ser reformen, som slet og ret overførsel af ressourcer. Intentionen med reformen er, at vi skal gøre skole på en ny måde, så der ændres ved den traditionelle forståelse af en klasse, en time, en lærer en årgang. Ideen er jo netop at bruge den understøttende undervisning, den åbne skole og ikke mindst pædagogernes deltagelse i skolen til at skabe nye undervisningsformer, nye aktiviteter, anderledes forløb osv. og dermed læring på mange måder. Dette kan sagtens iscenesættes uden at flytte ressourcer men gennem samarbejde, fælles planlægning m.m. mellem fritidshjemmene og skolen, mellem pædagogernes og lærerne. De pædagogiske begrundelserne i oplægget til Fremtidens Fritidstilbud er i vores øjne meget lidt udfoldet. Kun en ud af de seks begrundelser relaterer sig til børnene, og den lyder mere som en besværgelse; at skabe sammenhæng og variation til tilbuddene. Har det ikke altid været målet? Hvor er analysen af eller dokumentationen for, at fritidshjemmene i dag ikke skaber sammenhæng og variation? Hvad er det, den nye struktur gør bedre end den nuværende i forhold til børnene og deres muligheder for den tryg og udviklende hverdag. Kan dette ikke begrundes, er det vel voldsomt at bruge 1,2 mia. til en projekt, hvor der ikke er de store forestillinger om resultatet? Der kan selvfølgelig være administrative (mindre personkreds) og økonomiske (færre ledere) begrundelser, men hele ideen med Fremtidens Fritidstilbud skulle være bedre muligheder til flere børn, så hvor hentes erfaringer for, at 1-1 modellen leverer det? Hvilken evidens eller dokumentation ligger til grund for, at netop den ledelsesstruktur skulle fremme gode fritidstilbud, gode overgange til skolen, og gode samarbejdsrelationer, og hvad begrunder, at denne struktur skulle være bedre end så mange andre? Vi kender i hvert fald ikke evidensen. Ligesom der ikke er evidens for, at store institutioner er bedre end små eller omvendt, så findes der heller ikke evidens for, at en ledelsesstruktur er bedre end andre. Til gengæld ved vi, at en struktur har tendens til ensartethed, og dermed må det forventes, at færre fritidshjem medfører mindre mangfoldighed, uagtet om man vil det eller ej. En leder og personalet i øvrigt vil altid stræbe efter fælles værdier, visioner, mål, fælles pædagogik osv., og selvom man naturligvis kan organisere store enheder i mindre dele, så vil tendensen til indholdsmæssig ensartethed uvægerligt indsnævre mangfoldigheden, hvilket er det modsatte af, hvad forældrene ønsker. Vi ved, medarbejderne er den helt afgørende faktor for de pædagogiske muligheder i fritidshjemmene, og dermed hvilken kvalitet, vi kan tilbyde de københavnske børn. Derfor må vi spørge: Hvordan skaber denne 3 kæmpeforandring inden for ganske få år - ovenpå klynge- og skolereformen - mere engagerede og begejstrede medarbejdere. Der er jo tværtimod brug for et sikkert og landsigtet grundlag at arbejde på, hvis pædagogikken skal udvikles til gavn og glæde for børnene – dette er det modsatte. I øvrigt afspejler de selvejende institutioners selvstændighed sig også i den enkelte pædagogs indflydelse. Indflydelse og medbestemmelse i egne arbejdsopgaver giver motivation og arbejdsglæde. Ledelse og personale tæt på hinanden. Man bliver hørt, og får ansvar. Dette engagement, som er det egentlige fundament for pædagogiske kvalitet, risikerer vi at sætte over styr med endnu en forandringsproces. Specifikke kommentarer til oplægget om Fremtidens Fritidstilbud. Oplægget om Fremtidens Fritidstilbud lancerer et geografisk nærhedsprincip, men det har Skolen ved Sundet ikke mulighed for at til at imødekomme. Skolens egen bygning er fredet og ombygningsmulighederne i skolens omegn er begrænsede. Der er dermed behov for satellitenheder, og kombineret det med, at der også er andre skoler i området, som har problemer med fysisk plads - Filipskolen, Lergravsparkens Skole og Steinerskolen – derfor giver det ikke mening at nedlægge Marengovej som fysisk enhed. Vi har intet i mod større enheder, men omvendt praktiserer vi allerede nærhedsprincippet i pædagogisk forstand. I mindre fritidshjem som vores oplever børn tryghed og nærhed. Vi kender børnene, og ved, hvad der rører sig i deres liv. Og børnenes kendskab til de voksne giver tryghed. Kendskabet og den tætte kontakt er en fordel i det pædagogiske arbejde. I et sådant miljø præget af kendskab, nærhed bliver alle børn set og hørt, og børn med specielle behov bliver tilgodeset. Kendskabet til børnegruppen og særligt til det enkelte barn giver mulighed for fordybelse også over en længere periode. Vi følger barnets udvikling, og får mulighed får at se resultaterne af de pædagogiske tiltag. Det giver motivation og arbejdsglæde. Kontakten fortsætter også efter børnene går ud. Når børnene møder engagerede voksne kommer de tilbage op igennem udviklingen af deres ungdomsliv. Selvom vi ikke ligger på skolens grund, er det alligevel muligt at udnytte vores forskellige lokaliteter. I samarbejdet med skolen bruger vi samtænkningen til at skabe alternative læringsmiljøer eksempelvis i fritidshjemmets lokaler. På skift går grupper af eleverne med pædagogen ned på fritidshjemmet, og bruger det som led i undervisningen. Den fysiske afstand mellem fritidshjem og skole bliver en naturlig del af børnenes daglige bevægelse. Vi har en følgeordning til de mindste børn, som vi både bruger i arbejdet med det relationelle og i forhold til trafiksikkerhed. Efter endt skoledag profiterer nogle børn også af det miljøskift, der er mellem skole og fritidshjem. Den fysiske afstand mellem skole og institution gør skiftet tydeligt. Børnene får mulighed for at indgå i en anden social kontekst, og får dermed muligheder for anderledes succesoplevelser. Afslutningsvis vil vi påpege, at selvejende institutioner er oprettet med forskellighed som udgangspunkt, og understøtter dermed forældres frie valg. Forældre får større mulighed for at få netop det pædagogisk tilbud, de fortrækker, og det giver den enkelte institution mulighed for at fastholde dens pædagogiske særkende. Gennemføres forslaget om fremtidens fritidstilbud, som det ligger nu, risikerer vi, at mange selvejende institutioner må lukke, og dermed reduceres den pædagogiske mangfoldighed, som altid har kendetegnet København. Vi håber disse overvejelser kan bidrage til, at det konkrete forslag i forhold til vores skoledistrikt gentænkes. Med venlig hilsen Bestyrelsen Fritidshjemmet Marengovej