Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Hørings svar til fremtidens fritidstilbud Baggrund: Begge vores børn har gået på fritidsklubben Pløkken i ungarnsgade. 6 år, har vi haft vores daglige gang på Pløkken, mens det stadig var et lille fritidshjem. Der har været nærhed fra de voksne, masser af kram og tid til den enkelte. Dagen har været tydelig og tryg. Da det bliver besluttet at opnormere pløkken, er vores ældste sendt afsted til klub med de bedste forudsætninger for at begå sig i et socialt miljø, med det som nu hører med. Det er på dette tidspunkt kun vores yngste (Asbjørn 9 år) som går på pløkken. Pløkken bliver større, ombygning og opnormering sker i en hast, så hverken børn eller forældre kan følge med. Jeg ved at Pløkken har gjort alt hvad de kunne, og vi har været yderst tilfredse med deres indsats og tiltag for at hjælpe Asbjørn. Med det sagt, skal det nævnes at vi har set en forskel på hverdagen, som er slående. Fra det trygge og nære, ser vi nu børn som myldrer rundt mellem hinanden, og et mærkbart højere støjniveau. Mange gange ved personalet ikke hvem vores barn er når vi ringer, selvom der kun er 2 børn, der hedder Asbjørn. Vi ventede alt for længe, Asbjørn var til sidst en ødelagt dreng. Personalet bekræfter os i at han er forandret, utryg, ked af det, og i underskud. Asbjørn er på overarbejde konstant, fordi han skal takle en hverdag med så mange børn og voksne. Han giver op i skolen, kan ikke overskue timerne, bruger frikvarterende på at gå sammen med en gårdvagt. Han har aldrig nogen på besøg, han stopper med at opsøge andre børn og han græder hver dag. Vi tager beslutningen om at flytte ham, og pløkken hjælper os videre til ønskeøen. Fordi den er mindre, og fordi det store er for meget for Asbjørn. Asbjørn startede 5. Januar 2015 på ønskeøen. Allerede nu er usikkerheden væk og hans kalender er fyldt ud med legeaftaler. Han kender både voksne og børn og der har ikke været en eneste grådfyldt aften siden nytår. Han følger med i skolen og han leger i frikvarterende. Vi tør ikke tænke tanken til ende, at Asbjørn endnu engang skulle ind i noget større, med risiko for igen at blive sårbar og ødelagt. Vi håber inderligt, at ønskeøen forbliver i den struktur som der er nu, sådan at der stadig er et tilbud til de sårbare børn, som ikke kan rumme en hverdag i de store fritidstilbud. Kommentar vedrørende fritidshjem. Alle fritidshjem er allerede i klynger/netværk sammen med andre institutioner med børn i alderen fra 0-14 år eller ældre. Den model giver god mening, da der arbejdes direkte med gode nære og positivt glidende overgange i børnenes liv, både fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til fritidshjem og fra fritidshjem til klub. At sætte fritidshjemmene i klynge/netværk med hinanden giver ikke umiddelbart nogen mening, da det fjerner diversiteten i lokalområdet. De nuværende og eksisterende fritidshjems særkende vil forsvinde. Konkret kan man lave en sammenligning med lokalområdets fritidsforeninger, om det er søspejderne, sejlklubben, skakklubben, badmintons-, tennis-, fodbolds-, eller rollespilsklubben, så ville det ikke give mening at slå dem sammen og bede dem om at gøre brug af de samme faciliteter. Man spiller hverken skak eller tennis på en badmintonbane. Når KKFO'er ikke sættes direkte ind i de nye strukturer giver det slet ingen mening i forhold til 1 samlet fritidstilbud i lokalområdet. Det giver blot utilfredse forældre der ikke forstår at der fra politisk side ønskes at man fjerner muligheden for at de voksne kan følge og støtte børnene hele vejen. At man fjerner muligheden for at støtte de børn der har det svært i større institutioner. I Forhold til lokal planen vedr. fritidshjem tilknyttet Lergravsparkensskole, hvor der tænkes at flytte fritidshjemsbørn og klubbørn væk fra Ønskeøen og hen til Smilehullet, giver det os som forældre til et barn der ikke trives i en stor institution store bekymringer. For det første: Der skal bygges yderligere på Smilehullets Matrikel som i forvejen ikke er særlig stor. Skolegården på Lergravsparkenskole er desuden spærret de næste par år grundet konstruktionsmangler i nuværende bygninger, samt kommende udvidelse af skolen. Alt i alt giver det flere børn på meget mindre plads. For det andet: Omkostningerne til et sådanne projekt mener vi er skyhøje i forhold til hvad vi som brugere i sidste ende får ud af det. Her og nu er pengene givet bedre ud på nybygning af flere forskellige tilbud (eller bare mere af det samme) børnene kan gøre brug af i lokalområdet. Kommentar vedrørende Fritidscentre. Vi mener ikke at fritidscentre som det er foreslået bør etableres, da det fjerner diversiteten i lokalområdet. Principielt betyder fritidscentre at der etableres 1-2 legeland i lokalområdet, hvorimod nuværende diversitet og mulighederne i lokalområdet omkring Holmbladsgade kvarteret og ud mod Amagerstrand rummer flere muligheder. Konceptet af fritidscentre virker for vores vedkommende ikke tidssvarende, i forhold til nuværende ”cafékultur” og glæden ved at gå på opdagelse i de små butikker, for at finde det alsidige og personlige udtryk som alle unge til tider leder efter. Konceptet fritidscentre virker på os som forældre, som en anbringelses institution fra 50'erne hvor det blot er et spørgsmål om stå som sild i en tønde, altså mange børn på få kvadratmeter. Herved tvinges børnene på gaden fordi de ligesom os andre ønsker plads omkring sig. Det i sig selv er et problem, at børnene ikke en på institutionerne grundet pladsmangel. Som forælder i lokalområdet ved Holmbladsgadekvarteret er der bekymringer ved kun at have 1-2 steder at gå hen (foruden private foreninger), når der forekommer hetz og vold blandt børnene (10+ år) udenfor institutionerne. Når de mange små tilbud forsvinder frygter vi, at børnenes ansvarsfølelse forsvinder overfor hinanden, for det vil være meget svært konkret at håndhæve sanktioner, når børnene flyder ud i hinanden og forsvinder i hoben af børn. Vi kan som forældre godt frygte at der kommer et skred hvor familier med højere indkomst undlader at gøre brug af fritidscentrene, hvorved der kan ske en Ghetto'risering og stigmatisering af og blandt børnene i området. De små fritidstilbud giver flere børn fra forskellige samfundslag mulighed for (og lyst til) mødes. At lave et fritidscenter svarer til kun at have et par cafeér i indre by. Børn i alderen 10-18 har ligesom voksne brug for de små åndehuller i deres identitetsdannelse der passer til deres temperament og sociale færdigheder. Når store institutioner etableres ekskluderes de sårbare børn, da deres særlige behov netop er mindre enheder (børnenes lille cafe på hjørnet) Vi ønsker at Ønskeøen ved Lergravsparken skole fredes som institution i dens nuværende struktur. Ét hus med vuggestue, børnehave, fritidshjem og klub. Mvh Kenan Lehmann Meier, pædagog i kommunal daginstitution Ursula Lehmann Meier, pædagogisk Leder i kommunal daginstitution Forældre til Zakarias (12 år) og Asbjørn (9 år, som stor-trives på Ønskeøen)