Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 4. februar 2015
Svarnummer:
288

Indsendt af

Marie Juul Baumann

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Kære beslutningstagere. At ændre på strukturer kan være fint, for at ruske op i tingene. Det er også muligt, at en klyngestruktur på dette område vil fungere lige så fint (læs usynligt for de fleste forældre) som det gør på vuggestue/børnehave området. Men en af farerne ved så store sammenlægninger, som der er tale om i flere af byens områder er ensretning!! - hvordan skal vi lære vores børn at være individer, hvis de alle puttes ned i den samme kasse, fordi det nu engang lige var den billigste måde, at opbevare dem på? I kan ikke sidde overhørigt, at så mange forældre og institutioner har demonstreret, debatteret og skrevet indlæg. På Islands Brygge er skolen vokset uhæmmet de seneste år - så meget, så 4. klasse først fik matematik efter efterårsferien pga. lærermangel. Vores børn ER IKKE burhøns. Det fungerer bare ikke med 500 børn i en institution; det er ikke kvalitet, det er ikke nærhed og omsorg. Det er ikke en rar arbejdsplads! Det er de tre/fire egenskaber, der er kernen i de institutioner, der passer vores børn, mens vi selv er på job! Det er det vi vil have. Jeg hørte i går på et seminar i TMF om omverdensinddragelse, at høringer er noget af det mest komplekse rent lovgivningsmæssigt. Bare det siger jo noget om, at "formen" og deraf resultatet bliver "kk mod dig" i stedet for en høring, hvor man finder de gode løsninger sammen. Udgangspunktet må vel være, at vi alle vil vores børn det bedste?? Jeg håber virkelig, at jer, der tager beslutningen på dette område har modet til at lade disse planer gå om, og i stedet bruger kritikken og det store engagement I har mødt under denne høring positivt - til SAMMEN at finde den RIGTIGE løsning... Vh, Marie Baumann