Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 4. februar 2015
Svarnummer:
265

Indsendt af

asta lærke birnø

Postnr.

2100

By

kbh ø

Høringssvar

Jeg peger på model nr. 1 - at vi forbliver i klyngestrukturen. Og lægger vægt på: Max antal børn i en enhed/fritidscenter, normering, faglighed, ledelse, 0-18 års perspektivet, daginstitutionsloven frem for skoleloven og antal uddannet personale. For børnenes skyld er muligheden for små klubber/institutioner klart en fordel. Jeg har med mine to børn prøvet begge typer og der er ingen tvivl om, at de mindre institutioner er klart overlegne i forhold til børnenes trivsel og glæde ved at gå der. Nej tak til store kæmpe institutioner, det er måske økonomisk en fordel, men den pris børnene betaler er alt for høj! Det er af største vigtighed, at der er mange voksne på arbejde i forhold til antallet af børn. Personalet skal være pædagogisk uddannet, så de har kompetence og forståelse for hvad der rør sig i et barneliv. Der skal være tid til omsorg, de voksne må have kendskab til hvert enkelt barn, og der skal være overskud og resourcer til at berige børnenes dag med leg, udflugter, kreative aktiviteter, opbakning til socialt samvær og fælleskab, så det et sted børnene glæder sig til at være. Jeg mener også, det er afgørende, at ledelse og personale føler ejerskab over stedet og har stor frihed til at strukturere hverdagen og forme stedets værdier. Glade, engagerede voksne er afgørende for et positivt miljø omkring børnene.