Oprettet: 2. februar 2015
Svarnummer:
39

Indsendt af

Annemette Nygaard Hansen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Jeg laver indsigelse mod lokalplanforslaget. Nedlæggelsen af parkeringspladserne i Bardenflethsgade vil være en kæmpe gene for beboerne i området. Der er i forvejen mangel på p-pladser i Sundby Nord, hvorfor det vil være umuligt at finde plads. Samt det vil være til stor gene for ens gæster, som bor uden for hovedstadsområdet og benytter bil. Der bliver flere beboere, samt en institution, hvor der også skal være p-pladser til de medarbejdere i institutionen. Det hænger på ingen måde sammen at nedlægge p-pladser og så tilføje flere beboere i området. Der vil være meget stor til og frakørsel fra institutionen morgen og eftermiddag, og hvis der ikke er nogen parkeringspladser, vil det medføre at mange vil komme til at holde ulovligt, når de skal bringe og hente børn. Der er i forvejen meget trafik i Peter Vedels Gade pga. skolen og Seruminstituttet, og en institution vil medbringe endnu mere trafik, hvilket vil være til stor gene for beboerne i området. På baggrund af ovenstående protesterer jeg kraftigt mod det nuværende lokalplanforslag.