Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 2. februar 2015
Svarnummer:
189

Indsendt af

Charlotte Olsen

Virksomhed / organisation

Privat

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Kære politikere Med to børn i henholdsvis 1. og 2. klasse på Blågård Skole, som har prøvet at gå i fritidshjem på en integreret institution, men hvor det ikke var en god løsning, adskiller mit høringssvar sig fra nogle af de andre, som jeg har læst. Min erfaring fra en integreret institution med et fritidshjem med ca. 50 børn, hvor mine børn kom fra en anden børnehave, og således ikke var "integreret" i institutionen, er at mindre fritidshjem med få børn på de enkelte årgange, ikke nødvendigvis betyder at børnene får tætte og gode relationer, som der er blevet argumenteret for er en fordel med den nuværende struktur. I vores tilfælde, hvor der på begge børns årgange kun er henholdsvis 4 og 7 andre børn, og hvor jeg ikke oplevede, at der aktivt blev arbejdet på at skabe relationer på tværs af årgange, blev det en begrænsning og udfordring frem for en tryghed, at der ikke var flere kammerater at indgå i relationer til. Specielt i vores datters tilfælde, hvor omgangsformen og -tonen i hendes lille gruppe, i mange tilfælde var direkte destruktiv, og hvor vi ikke oplevede at hun fik den nødvendige hjælp til at etablere venskaber udenfor det fællesskab af børn, som var på samme årgang som hende. Udfordringen for os har nok været, at vores børn ikke råber op og gør opmærksom på sig selv, men i stedet går uforløst hjem og bliver ked af det og gør modstand, når det næste dag er tid til at skulle i fritidshjem igen. Min oplevelse er, at de børn som ikke er opmærksomhedssøgende og som egentlig bare gerne vil lege, får lov til at passe sig selv, hvorimod de børn som har udfordringer af den ene eller anden art, og som formår at gøre opmærksom på det, bliver prioriteret. Det er prioriteringer, som udefra set er naturlige nok, men som i en ramme hvor "udbuddet" af relationer er begrænset, bliver svært når der opstår mindre konflikter som børnene ikke selv kan finde ud af at løse. Løsningen for os har været at trække børnene hjem fra fritidshjemmet, så de i stedet for går hjem fra skole, hvor far arbejder hjemmefra. Dybest set synes jeg ikke det er den bedste løsning, men det er en bedre løsning end før, hvor vi havde to børn, der ikke var glade for at skulle på fritidshjem. Med den erfaring jeg har, er jeg derfor ikke forskrækket over de konturer, der tegner sig i en ny struktur. Jeg ser dog nogle udfordringer i forhold til de fysiske rammer og gør mig også nogle tanker, i forhold til hvordan man sikrer sig, at medarbejderne har fokus på at alle børn trives og har det godt, og ikke kun dem som råber højest eller har åbenlyse vanskeligheder. Når det er sagt, tror jeg dog på, at man i større enheder har bedre muligheder for at skabe aktiviteter og relationer, som giver børnene flere "tangenter at spille på", end de nuværende mindre tilbud har. Jeg forventer dermed, at mine børn skal i gang med fritidshjem igen, når den nye struktur bliver etableret. Venlig hilsen Charlotte Olsen