Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Jeg er mor til to børn, som begge går på Vestervang fritidshjem. Jeg er utrolig ked af at høre at Vestervang er lukningstruet og jeg er bekymret for hvad der skal komme i stedet. Vestervang: Vestervang har så meget at byde på, så mange aktiviteter, der rammer bredt. Jeg har et barn af hvert køn, og det er forskellige voksne de henvender sig til...er glade for...forskellige aktiviteter de kaster sig over. Aktiviteterne ændrer sig i takt med at ungernes interesser ændrer sig. Jeg har forstået at det er umuligt at bevare Vestervang i sin nuværende form, men jeg skriver dette i håb om at det på en eller anden måde kan lade sig gøre. Store institutioner kontra de små: Meget af debatten i medierne går på at bevare de små fritidshjem. Vestervang er ikke et lille fritidshjem, men har klaret at skabe nærvær og tryghed i det store. Jeg har dog stor forståelse for de forældre der kæmper for at bevare de små fritidshjem. Jeg tror ikke selv på ”de små rum i det store”, som København kommune skriver om. Jeg kender en dreng der havde det svært, da han skulle starte på Vestervang. Når de store børn kom hjem fra skole, satte han sig op i Krearummet og begyndte at sy puder. Denne dreng er ikke interesseret i at sy, men det var hans mulighed for at finde et ”lille rum i det store”. Jeg er sikker på at han hellere ville ha været på legepladsen eller hvor som helst hvor hans venner var, men han var tvunget til at opholde sig i et ”lille rum i det store”. Og ja han er glad for at gå på Vestervang, Der ER fordele ved et fritidshjem på størrelse med Vestervang. Mange forskellige aktiviteter hver dag. Mange voksne med forskellige kvaliteter. Men det kræver en god leder og det kræver nogle gode voksne, som forstår at skabe nærvær og som tager børnene behov og forskellighed alvorligt. Men jeg tror ikke at store fritidshjem er for alle børn. 20 % af børn siges at være særligt sensitive og jeg synes ikke at ”fremtidens fritidshjem” tager hensyn til denne store gruppe. Skole og frit i samme bygninger: Jeg er stærkt imod at skole og fritidshjem skal bruge samme bygninger. Kan godt se at det kan være smart, hvis man kan låne en gymnastiksal eller lignende. Men det er vigtigt at børnene skifter miljø når de forlader skolen. At de kan lægge dagens oplevelser bag sig og tage hul på deres fritid. Nogle børn bliver drillet i skolen. Nogle er fagligt svage... andre føler sig alene og udenfor. For alle børn, men specielt for denne gruppe af børn, som har det svært i skolen, er det så vigtigt at der er et tydeligt skel imellem skole og fritid. Overgangsperioden: Jeg er også rigtig bekymret for overgangsperioden. Både fordi jeg tænker at den bliver lang, da der ikke umiddelbart -mig bekendt- er lokaler i nærheden af skolen, som er fritidshjemsegnede, men også fordi at så store ændringer tager tid. Det er en helt kultur der skal laves om... og i mellemtiden bliver vores børn prøveklude... og det kan godt være at et par års tumult i København kommunes øjne ikke ser så slemt ud... Set i det store perspektiv... men det er disse år som er med til at skabe vores børn... bygge dem op.. eller... bryde dem ned?? Jeg forstår ikke hvorfor noget som fungerer så godt skal ændres... ødelægges. Det er i forvejen meget krævende at være barn og forældre i denne tid... Ny skolereform... og meget mere... Og som forældre, til et barn med særlige behov, der i forvejen har mange møder med skolen, frit, kommunen, læger og hvad ved jeg.... så orker jeg faktisk ikke, at vi skal starte forfra igen, med nye voksne, nye omgivelser... og forklare hvad vores barn har brug for. Jeg anbefaler, at alle fritidshjem bliver kommunale eller selvejende fritidsinstitutioner i klynger eller netværk. Fordi denne organiseringsform vil give pædagogerne mulighed for at få fuldtidsstillinger, og fordi det vil styrke bæredygtigheden. Jeg ønsker at skolen bliver ledet af en skolefaglig leder og fritiden bliver ledet af en faglig leder med pædagogisk baggrund. Fritidsleder og skoleleder skal være på samme niveau for at sikre kvaliteten i fritiden også.