Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 28. januar 2015
Svarnummer:
132

Indsendt af

Niels Lassen

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Høringssvar vedr. Sagsnr: 2014-0242871 – Fremtidens fritidstilbud Kære udvalg Jeg skriver til jer fordi I foreslår en masse ændringer, men I fortæller ikke hvilke eller hvornår de skal implementeres. Min søn går i skovbørnehaven under BHU, og det er både han og vi forældre meget tilfredse med. Det er et godt tilbud i en veldrevet børnehave. I jeres oplæg ”Fremtiden Fritidstilbud” anfører I om børnehaven, at der ”undersøges muligheder for at flytte børnehavepladserne til Børnehuset Håbets Alle”. Jeg forstår ikke, hvordan I kan sende en så løs formulering i høring – hvad skal vi høres om? Hvad ligger der i, at I undersøger det? Undersøger I om den skal fortsætte med at være skovbørnehave og børnene blot hentes på Håbets Alle, eller undersøger I om ungerne i stedet skal stuves ind i en børnehave på Håbets Allé hele dagen? Er det et afhentningssted som ændres eller er det hele fundamentet for skovbørnehaven? Kommer der en ægte høring når I er færdige med undersøgelsen, så vi ved, hvad vi skal høres om? Det grænser efter min mening til magtarrogance, at I sender materiale i høring som er så vagt formuleret, og jeg forventer, at I tager både os forældre og især børnene mere alvorligt, når I finder ud af, hvad I vil ændre. Venlig hilsen Niels Lassen