Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 25. januar 2015
Svarnummer:
94

Indsendt af

Anita Dombernowsky

Virksomhed / organisation

Privat

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Kære politikere, Et opråb fra Islandsbrygge –vores familie flyttede hertil og det var blandt andet på grund de eksisterende tilbud. Hele familien trives på Islandsbrygge og det vil vi gerne fortsætte med. En af de ting, vi vægter højt er de små institutioner, bestemt ikke på grund deres fysiske rammer, men måske på trods af de fysiske rammer. Vi synes det er rart, at vi som forældre kender de andre børns forældre, det er ikke utrygt eller besværligt at lave aftaler, når man ved hvem hinanden er. Ligesom at det forpligter –på flere niveauer. Ingen af vores børn har særlige behov, men vi har ikke behov for at være en del af de store institutioner -vi vil nemlig gerne have at de voksne, som passer på vores børn er glade i deres arbejdsliv og føler et ansvar for deres arbejdsplads. Ansvaret for at arbejdspladsen er et rart sted at være, for kollegaer og brugere (vores børn), ligger hos de ansatte og når et sted vokser, når kollegaer ikke føler sig forpligtiget over for hinanden, ja så forsvinder arbejdsglæden og det går også ud over brugerne -vores børn! Vores tre børn går i samme institution Bryggehuset –her kender vi alle de voksne og vikarerne som kommer i huset, vi ved hvem de studerende er og de samme mennesker har styr på hvem vi er. Det betyder meget og det betyder noget for vores søskende imellem. Jeg ved vores yngste datter, synes det er så dejligt, når storesøster kommer fra skole og går på gul stue for at tegne en tegning med hende. At man som børnehavebarn kan gå ind i fritten og vokse efter eget behov og når man som nyt fritbarn,kan suse tilbage på gul stue og få et kram og være den store igen. Børnene tilegner sig megen læring på den måde og vigtigst af alt, de bliver anerkendt for deres behov. Fancy rammer, masser af lego, musikrum er da dejligt, men skal Maslows behovspyramide opfyldes må vi starte fra bunden –at dække de fysiologiske behov, at dække behovet fro tryghed, at dække behovet for samhørighed, at dække behovet for påskønnelse er alle forudsætninger for at vi kan udvikle os og tilegne os ny læring. TRÆK vejret og VENT til den nye skole er klar og lav så en fornuftig plan, så vores børn kan blive sparet for at flytte rundt de næste mange år. Venlig hilsen Anita og Martin -forældre til Vigga, Smilla og Nanna -alle i Bryggehuset