Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 22. januar 2015
Svarnummer:
83

Indsendt af

Mikkel Steen

Virksomhed / organisation

Far til barn i Møllegade Fritidshjem

Postnr.

2200

By

København

Høringssvar

Kære politikere Jeg er utrolig ked af og ærgerlig over at der er planer om at lukke Møllegade Fritidshjem. Min datter på 9 år, er en super sød pige, som er intelligent, selvstændig, har empati og hviler i sig selv. Det er en stor del af de kvaliteter som jeg personligt sætter pris og som Møllegade fritidshjem også vægter højt. Det er et godt udgangspunkt for at blive et godt og fornuftigt menneske og samtidig er det også fint for at agere i samfundet. For mig kræver den opdragelse en større indsats og det er kun pga jeg var fastansat i et børnehave/fritidshjem i 5 år, at den opdragelse falder naturligt og at jeg kan mærke hvad mine børn har brug for. Hun er super glad for sit fritidshjem for der får hun samme fair og gennemskuelige opdragelse som hun gør hjemme og det er pga Møllegades pædagogik er meget lig den måde hun bliver opdraget på hjemme. Hun har brug for en rolig atmosfære til at fordybe sig i de lege og de ting hun laver med kammeraterne, specielt efter de har haft en lang og til tider krævende skoledag. Lige netop det kan Møllegade tilbyde og der er en stor varme og tillid mellem børn og voksne, som er alt afgørende for en sund kommunikation. Jeg kan mærke at hun er glad og tryg når jeg henter hende, men hun er træt. Hun som regel ikke overskud til at lege med kammeraterne efter en dag i skole og frit, selvom hun bliver hentet en time før lukketid. Efter min bedste professionelle vurdering, er jeg ikke er sikker på hun overhovedet ville have samme lyst og overskud til at være på frit, hvis det ikke var et sted som Møllegade Fritidshjem. Det er rigtig vigtigt at børn forstår hvorfor hvordan tingene hænger sammen, for at de lærer at opføre sig rigtigt ud fra egen fri vilje. Det forudsætter dog at børn og voksne kender hinanden godt og der er en gensidig tillid. På et mindre fritidshjem er det muligt at have flere aktiviteter igang samtidig, fordi der er et begrænset antal børn og det sætter en naturlig grænse for hvor meget de kan forstyrre hinanden. Men hvis man overstiger 3-4 aktiviteter, vil det være rigtigt svært for børnene at bevare fokus på det de er igang med. Specielt drenge vil have rigtig svært ved at lave andet end det den mest larmende gruppe. Det vil formentlig også gå hen og blive de højst råbenes tyrani og er det det vi vil lære vores børn. De store skoler har allerede meget ofte utøj som lus, børneorm og sågar fladlus at slås med. Der er konstant en eller anden klasse der har utøj. I skolen er børnene adskildt i klasser og ofte bliver utøjs problemet heldigvis indenfor den enkelte klasse. Men hvis man laver fritidshjem hvor alle skolens børn leger sammen, laver pudekamp og hvad fantasien kan byde på. Så står man ligepludselig men 1000 børn der alle har lus, børneorm eller sågar fladlus. Det kommer hjem til familien og rundt på arbejdspladser og andre institutioner vi forældre og søskende. Lige pludselig har hele København lus, børneorm eller sågar fladlus. Lettere overdrivelse kan måske forekomme, men you get the point. Bare det bør være nok til at man tænker sig om en ekstra gang. Mvh Mikkel Steen