Høringssvar vedrørende To-timers parkeringszone i Vanløse

Oprettet: 14. januar 2015
Svarnummer:
32

Indsendt af

Ulrik R Bang-Pedersen

Postnr.

2720

By

Vanløse

Høringssvar

Mulig indførelse af P-zone i Vanløse Der er tæt parkering på mange af de private veje nær Vanløse Station. Der er derfor forståeligt, at beboerne på disse aveje ønsker indført en P-zone, så de selv får bedre parkeringsforhold. Men hvis løser man de nævnte beboernes problemer ved at indføre en P-zone som foreslået, skaber man blot i stedet problemer for en række andre borgere i Vanløse. Her kan særligt nævnes: 1) beboere i etageejendomme, som ligger på de kommunale veje i P-zonen, og der som følge af de få parkeringspladser på de kommunale veje er nødt til at parkere på de tilstødende private veje. 2) erhvervsdrivende i P-zonen, hvis ansatte ikke kan parkere deres bil, når de skal på arbejde. Der er blevet sagt, at en P-zone skulle gavne forretningerne ved stationen, men en P-zone kan få den modsatte effekt, hvis de ansatte i forretningerne ikke har mulighed for at køre på arbejde. De er jo ikke givet, at de ansatte bor i nærheden af offentlig transport til Vanløse. Endvidere kan de handlende miste omsætning fra borgere i Vanløse, der bor uden for P-zonen, og som derfor ikke længere får mulighed for at have bilen med til stationen, når de skal til og fra arbejde, og dermed ikke har lejlighed til at bruge bilen til indkøb i forretningerne på vej hjem fra arbejde. 3) børnefamilier og andre i Vanløse, som er afhængige af at benytte bilen i det daglige, og som parkerer i området ved stationen for at tage offentlig transport på arbejde. For mange familier, hvor begge forældre arbejder (hvilket ofte er nødvendigt for at have råd til en bolig i Vanløse), og som har børn i forskellige institutioner, er det ofte nødvendigt at benytte bilen. Hensigten med forslaget om P-zone er tilsyneladende ikke at ramme de nævnte grupper, men derimod pendlere fra andre kommuner, hvis eneste ærinde i Vanløse er at parkere deres bil for at tage toget eller metroen. Hvis man kunne få denne gruppe ”udenbys” pendlere til at stoppe med at parkere i området ved stationen, ville der ikke længere være parkeringsproblemer i dagtimerne. Men forslaget om P-zone rammer også borgere i Vanløse, der er bosat uden for p-zonen. Det er ikke rimeligt. Kommunen opfordres derfor til at finde en mere afbalanceret og hensigtsmæssig løsning end en traditionel 2-timers P-zone. Et forslag kunne være, at man indfører en P-zone, hvor alle, der bor eller arbejder i Vanløse, kunne få licens til at parkere i P-zonen, uanset om de bor i den del af Vanløse, der ligger uden for P-zonen. Hvis det alene er muligt at lave et system, hvor licens til en P-zone er forbeholdt dem, der bor i P-zone, bør det overvejes at gøre hele Vanløse til én stor P-zone, eller i hvert fald være således, at man giver alle grundejerforeninger i Vanløse mulighed for at blive en del af P-zonen. Metro og tog skulle gerne medvirke til at mindske trafikken i København. Hvis man indfører en P-zone, der alene dækker området omkring stationen, og hvor licens til P-zonen er forbeholdt beboerne i P-zonen, vil de øvrige borgere i Vanløse blive nødsaget til at køre helt til deres arbejde (i stedet for at benytte offentlig transport fra Vanløse station), hvilket vil medvirke til at øge trafikken i København. Så alt i alt: Nej tak til forslaget om P-zone, hvis der ikke kan findes en løsning, der tager hensyn til alle borgere i Vanløse.