Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Jeg er bekymret for store fritidshjem og store børnehaver. Faktisk er jeg og har været glad for alle de institutioner, som min søn har gået i. Der har været voksne, de har haft tid til at se og høre ham. Vi flyttede ham dog fra Multiverset på Amager, fordi institutionen var for stor. Der var mange børn, og fysiske rammer, der ikke kunne håndtere børnene. Små stuer og et kæmpe fællesrum med meget larm. Pædagogoerne var gode og gjorde, hvad de kunne, men der var bare for stort. Vi er rigtig glade for Bryggehuset, hvor han er nu. Han er et barn, der ligesom mange andre børn, har rigtig meget brug for at have en voksen at kunne gå til og have en voksen, som kan tage ham i hånden og har tid og overskud til, at få ham i gang og med. Sådan havde han det da han var ny i institutionen, men nu er han faldet til. Han kender de andre børn. Alle 44 i børnehaven og en del i fritten. Jeg tror ikke, han ville kunne rumme så mange flere. Og jeg har meget svært ved at tro. Han ville kunne falde ordentligt til og være tryg i en meget stor institution. Slet ikke efter en dag i skole, hvor de også kommer til at være næsten tusind børn omkring ham. Nogle børn trives med det, andre gør ikke. De er brug for både store og små institutioner, for ikke alle børn er ens. Men det væsentligste er vel, at institutionerne skaber trygge rammer for vores børn, hvor vi, som forældre kan sende dem hen med ro i sjælen. Børnehaver og fritidshjem, hvor der bliver taget hånd om børnene på deres præmisser - ikke på økonomiske, besparelses og stordriftsfordelenes?